v i m u . i n f o
Deutsche version

Kystbeskyttelse © izrg

Foranstaltninger til kystsikring til forskellige tider.

Stormfloder, landvinding og kystsikring har i århundreder haft afgørende indflydelse på livet på den slesvig-holstenske og danske vestkyst. "Blanke Hans", som de lokale med ærefrygt kalder Nordsøen under stormflod, har i tidens løb afkrævet dem mange ofre. For at beskytte sig mod højvandet begyndte kystbefolkningen allerede for mere end tusind år siden at bygge egne diger og værfter.

Efter den anden store "Mandränke" ("manddrukning") i 1634 var hverken landsfyrsterne eller kystbeboerne i stand til at finansiere bygningen af nye diger. Landsfyrsterne lokkede da private forretningsfolk - som f.eks. hollænderen Johann Claussen Rollwagen - til at bygge diger for egen regning mod at tilbyde dem omfattende fordele. Men kystbefolkningen var fortsat ansvarlig for indvindingen af nyt land og vedligeholdelsen af digerne. I lang tid gjaldt der kun mundtlige regler for digevæsenet, der var organiseret i et fællesskab med digegreven i spidsen, men i 1803 udstedte den danske kong Christian den 7. et ensartet retsgrundlag med sit "generelle digereglement".

Efter 1866 lå ansvaret for kystsikringen hos den preussiske stat. Den fremlagde i 1894 den første statslige tiårsplan, der sammenfattede alle hidtidige enkeltstående foranstaltninger. Statslige kontorer skulle omsætte planerne. Sikringen af halligerne var trådt i forgrunden, idet man for første gang anerkendte deres betydning som bølgebrydere foran fastlandet. Uden denne plan ville halligerne højst sandsynligt ikke have eksisteret i dag.

Under Weimar-republikken opstod der mange nye planer om kystsikring, der imidlertid ikke kunne realiseres på grund af pengemangel. Den vel nok mest kendte - den såkaldte "Dix-plan" - planlagde en inddæmning af Vadehavet fra Sild til Eiderstedt. En del af denne plan blev igangsat efter 1933 af de nationalsocialistiske magthavere ud fra propagandaformål. Overpræsidenten og NSDAP´s distriktsleder, Hinrich Lohse, forsøgte at profilere sig selv med sin "Generalplan til landvinding i Slesvig-Holsten", som han selv havde været med til at udvikle. I 1937 trådte "Vandforbunds- forordningen" i kraft, hvilket førte til digeforbundenes omdannelse til dige- og sluseforbund. Efter 1939 blev kystsikringen stærkt forsømt, så digerne og forlandet var i en dårlig stand ved krigens slutning i 1945.

Som en konsekvens af de voldsomme stormfloder i 1953 og 1962 lod delstaten Slesvig-Holsten digerne forny, forhøje og forbedre. "Generalplanen for digeforstærkning, digeafkortning og kystsikring i delstaten Slesvig- Holsten" af 1963 planlagde for første gang en omfattende strategi med fælles sikkerhedsstandarder. Planen blev opdateret i årene 1977 og 1986, og i 1991 samlede lovgiverne alle kystsikringsopgaverne i "Delstatens vandlov" (Landeswassergesetz) - herunder ansvaret for havdigerne, som delstaten havde overtaget fra dige- og sluseforbundene i 1971. I dag har ministeriet for landområder, delstatsplanlægning, landbrug og turisme det øverste ansvar for kystsikringen generelt. Som et svar på nye udfordringer offentliggjorde delstaten i 2001 "Generalplan til kystsikring - integreret forvaltning af kystsikringen i Slesvig-Holsten", der blandt andet beskriver en regelmæssig tilpasning af alle kystsikringsanlæg til de nye højvandstande.

For nuværende er 24 % af Slesvig-Holstens areal - ca. 3.722 km² - truet af oversvømmelse ved stormflod. Det omfatter for Nord- og Østersøen tilsammen 344.000 mennesker og værdier for 47 mia. Euro. Generelt omfatter kystsikringsplanerne alle de områder, der ved Nordsøen ligger lavere end 5 meter over NN og ved Østersøen under 3 meter over NN, samt områder på søsiden, der ikke ligger dybere end 10 meter under NN. Kystsikringen skal dermed både beskytte mod oversvømmelser og forhindre kystens nedbrydning gennem erosion. Her er betingelserne meget forskellige for Nord- og Østersøen. Kystsikringen har ikke blot betydning for struktur- og miljøpolitikken, men også for beskæftigelsen - især på halligerne trækker beskæftigelsesprogrammerne nye blivende beboere til.

Diese Geschichte erscheint in folgenden Themen:
Blanker Hans
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFallbeispiele
multimediaMultimedia
photosAbbildungen
quotesZitat