v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Ideologiseret landvinding © izrg

NSDAP-Gauleiter Hinrich Lohse benyttede temaet "Landindvinding" til propagandistiske formål.

Hinrich Lohse, Gauleiter og overpræsident i provinsen Slesvig-Holsten, erkendte med sin fine næse for symbolpolitik, at der var politiske og propagandistiske muligheder i Slesvig-Holsten ved temaet "Landindvinding". Ved det så han en mulighed for at skærpe den slesvig-holstenske profil som en "Mønsterprovins". Til det formål benyttede han sig af den nazistiske "Lebensraum"-politik, en vestkysttradition og af de akutte samfundsmæssige problemer. I centrum stod indvindingen af "Lebensraum" - et nazistisk udtryk for at udvide det tyske territorium - til det tyske folk, en nyfokusering på "bondekulturen" samt en bekæmpelse af massearbejdsløsheden.

Derfor forcerede nationalsocialisterne med Hinrich Lohse i spidsen landindvindingsprojekterne efter deres magtovertagelse. Desuden overtog de nogle bestående planer udarbejdet under den anden "Weimar Republik", der ikke var blevet gennemført på grund af pengemangel. "Dix-planen" - der var udarbejdet af Kieler-professoren Walter Dix - var grundlaget for den nazistiske landindvinding. Han planlagde at hele den nordfrisiske del af Vadehavet skulle diges ind. Der blev også trukket på et omfattende memorandum lavet af kystbeskyttelsesingeniør Dr. Johann M. Lorenzen i 1931. Her havde han opstillet dybtgående beregninger over omkostninger, forarbejder, inddigning og afvanding.

Denne baggrund blev skjult, da Hinrich Lohse allerede i 1933 fremlagde sin "Generalplan for Landindvindingen i Slesvig-Holsten". Den samlede investering for denne såkaldte "Lohse-plan" var på 150 millioner Reichsmark, og den krævede samlet omkring 13,5 millioner arbejdsdage, svarende til det arbejde, der kan udføres på én dag. "Lohse-planen" skulle i bogstaveligste forstand forøge det tyske rige. Man regnede med en tilvækst på 11.000 hektar nyt land inden for de første 10 år. Det samlede mål med planlægningen var at skaffe et forøget areal på 30.000 hektar. Her regnede man ikke blot med en periode på et tiår, men derimod med et tidsrum på over 100 år! Der skulle skabes 43 nye kog med 2.000 nybyggersteder, som samlet skulle kunne forsørge 10.000 mennesker. Den nazistiske ledelse søgte samtidig at mindske den tyske importafhængighed.

De landmænd, som skulle overtage nybyggerstederne, skulle være "racerene arier". De skulle opbygge det nazistiske folkefællesskab nedefra. Iscenesættelsen af den "nordiske race" fandt dermed sted på den slesvig- holstenske vestkyst.

For at bekæmpe massearbejdsløsheden blev arbejdet udført ved håndkraft, selv om denne arbejdsform uden anvendelse af maskiner pressede omkostningerne i vejret. Man ophøjede dette arbejde til en kamp mod naturen. På den måde arbejdede der 750 mand i sensommeren 1933 i "Adolf- Hitler-Koog", 1.300 mand på den øvrige del af kysten i Ditmarsken og yderligere 600 arbejdere på strækningen nord for Büsum til Hindenburg- dæmningen. I 1933 var det altså samlet omkring 2.650 mand, og det var et forsvindende lille antal arbejdspladser i forhold til de over 200.000 arbejdsløse i Slesvig-Holsten.

Allerede i 1933 og 1934 blev øen Nordstrand og Hallig Nordstrandischmoor forbundet med fastlandet via diger. I alt blev der inddæmmet ti nye kog med samlet 5.600 hektar under det nazistiske regime. Alene i årene fra 1933 til 1937 bidrog landindvindingen med 3.500 hektar, hvilket svarede til, hvad der var blevet indvundet i de foregående tre årtier. Denne landindvinding var dog kun mulig på grund af de foregående 40 års forberedelser.

Adolf-Hitler-Koog var med sine 1.300 hektar et præsentationsprojekt for den nazistiske landindvinding. Føreren indviede personligt "sit kog" den 29. august 1935. I sammenligning med det tilstræbte "Lebensraum i Øst" forekommer de planlagte 30.000 hektar i arealudvidelse ligegyldig. Den økonomiske betydning af de 2.000 nybyggersteder var beskeden for riget, især fordi den tilbagevenden til håndkraft som fandt sted var i modstrid med den samtidige tyske industrialisering. Derfor var det som propagandaprojekt, at indvindingen at nyt land langs den slesvig-holstenske vestkyst havde størst betydning.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Blanker Hans
Det nazistiske styre
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier