v i m u . i n f o
Deutsche version

Østersøfiskeri © sdu

Gennem mange århundreder har der været drevet kystfiskeri langs Østersøkysten. Der er fanget mange fisk med net, ruser og vod. Men inden for de seneste årtier er næsten alle fuldtidsfiskere holdt op, og der var ved årtusindeskiftet meget få tilbage.

Gennem mange hundrede år er der blevet fisket langs hele Østersø-kysten i Slesvig-Holsten og Syddanmark. Det har mest været kystfiskeri fra forholdsvis små både, der har fundet sted. I efterkrigstiden er antallet af fuldtidsfiskere faldet meget kraftigt, og der var ved årtusindeskiftet kun ganske få tilbage. Til gengæld er der mange fritids- og deltidsfiskere, der sejler ud fra småbåde for fange spisefisk i net og ruser.

Fiskeriet har typisk fundet sted fra alle småbyer langs med kysterne. Fiskerne sejlede ud i mindre både og fiskede med forskellige typer vod. Eller fiskene er blevet fanget i faste net og ruser. Langs Østersøkysten har det især været sildefiskeriet, som har været fremherskende.

Fra slutningen af 1800-tallet og op gennem det følgende århundrede steg salget af fisk. Det hang tæt sammen med den demografiske udvikling. Indbyggertallet i regionens byer voksede kraftigt, og byernes behov for fødevarer - blandt andet fisk - voksede tilsvarende. Derfor blev de såkaldte "fiskerkoner" kendt i en række af de større byer. Det var kvinder, som tog ind på markederne i byer som Flensborg, Kiel, Lübeck, Svendborg, Odense m.fl. og solgte fisk på bestemte torve eller havnepladser. Helt frem til begyndelsen af 1970´rne kunne man opleve de sidste kvinder, der kom til byen for at sælge fisk.

I Slesvig-Holsten har kystfiskeriet været kendetegnende langt tilbage i tiden. I Slesvig har det siden midten af 1800-tallet især været i Flensborg, Slesvig by og langs Slien, på Angeln og i Eckernförde, at der har været større fiskersamfund. I Holsten har Kiel med Ellerbek og Laboe, Heiligenhafen, og forskellige fiskerbyer i Lübeckerbugten været fremtrædende. I Glückstadt ved Elbens munding blev der fra 1890´rne investeret mange penge i havfiskeri efter sild i Nordsøen, og der var en række mindre fiskerhavne på de friske øer og langs Nordsø-kysten.

Fiskeriet blev både hjulpet og begrænset af den tyske kejserstats oprustning. I Kiel og Hamborg-området steg efterspørgslen på fisk kraftigt, og det kan direkte aflæses på antallet af fiskere og fiskerbåde i området. Samtidig betød flådeopbygningen at fiskerne i og omkring Kiel blev presset ud. Det kejserlige værft i Kiel tvang helt enkelt Ellerbek-fiskerne til at flytte; første gang i 1869, hvor 44 fiskerhuse blev revet ned, og anden gang i 1904, hvor 150 fiskerfamilier blev tvunget væk. Under krigene gik en del af fiskerflåden gik tabt, ligesom en del af de større fiskerbåde blev overtaget af marinen.

I Syddanmark blev der drevet fiskeri mange steder. De større byer i Sønderjylland - Sønderborg, Aabenraa og Haderslev - havde alle en del fiskere, både under det preussiske styre og efter genforeningen i 1920. På Fyn og på de sydfynske øer er Faaborg, Lundeborg, Kerteminde, Nyborg og Lohals kendt for fiskeriet. Også her var det kystfiskeri med vod efter spisefisk - især sild - der udgjorde hovedindtjeningen. Der har desuden været et stort fiskeri med faste net og ruser langs kysterne.

I årene efter krigen levede kom mange flygtninge fra Pommern og Østpreussen til Slesvig-Holsten. Der var også mange fiskere blandt disse flygtninge, og en del af dem medbragte deres fiskerbåde. Fiskerne fra øst bosatte sig en række steder, men især i Laboe og Heiligenhafen var der mange slog sig ned. I den første efterkrigstid blev der gjort en indsats for at få genopbygget fiskerflåden i delstaten. Både fordi der var et stort behov for fødevarer, og fordi det kunne beskæftige mange mennesker.

I de seneste årtier er antallet af fuldtidsfiskere i Østersø-området faldet meget kraftigt. Fra begyndelsen af 1970´rne har reguleringer og forbud præget fiskeriet, fordi fiskebestandene i Østersøen generelt er gået stærkt tilbage. For at kunne overleve har det været nødvendigt at investere store summer i nye moderne kuttere og efterhånden også i fiskekvoter. Det har fået de fleste til at skifte erhverv, og kun drive lidt fritidsfiskeri for sjov. Fiskerierhvervet har derfor ved årtusindskiftet meget ringe betydning i regionen Slesvig-Holsten - Syddanmark.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Fiskeri og søfart
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder