v i m u . i n f o
Deutsche version

Den danske flåde © sdu

Den danske flåde har siden nederlaget i 1864 haft til formål at holde øje med fjendens skibe. Først med de tyske og efter 1945 med de sovjetiske. Siden 1990 har flådens skibe været orienteret mod internationale opgaver langt fra det danske nærområde.

Danmark havde frem til krigsnederlaget i 1864 en meget stærk flåde. I løbet af det 17. og 18. århundrede var den en af de mest slagkraftige i Europa. Det skyldtes, at den danske helstat havde et meget stort territorium at beskytte. Efter tabet af Norge i 1814 var behovet mindre, men det enevældige styre valgte at bevare en stor flåde.

Under Treårskrigen havde Danmark et totalt flådeherredømme. De slesvig-holstenske oprørere havde ingen marine af betydning, og den tyske flådestøtte var beskeden. Også under krigen i 1864 klarede den danske flåde sig relativt godt, og den var medvirkende til at udskyde nederlaget. Det var især landtropperne, der var overmatchet og tabte på alle fronter.

Efter krigsnederlaget og tabet af Slesvig-Holsten var Danmark uden diskussion en småstat. Det måtte selv regeringen og kongen erkende. Det blev et hovedmål at beskytte det, der var tilbage. I perioden frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev der ført en neutralitetspolitik, hvor sigtet var at holde Danmark uden for militære konflikter. Søværnet kom til at afspejle denne politik.

Det danske forsvars vigtigste funktion var at markere Danmarks territoriale grænser. Flåden gik derfor fra at være en stærkt forsvarsmagt - der også kunne bruges offensivt - til at blive en mindre styrke, der skulle beskytte landets territorium. I hele denne lange periode var der endeløse politiske diskussioner om, hvor stærk det danske forsvar og den danske flåde skulle være. Skulle det have en styrke, så det kunne slå en angribende flåde tilbage, eller skulle den blot markere, hvis det danske søterritorium blev krænket?

Den danske neutralitet var især under pres i forbindelse med verdenskrigene. Under Første Verdenskrig ønskede begge krigens parter - Tyskland og England - at Danmark kunne beskytte sig selv. Tyskland krævede, at der blev lagt miner ud i de danske farvande, og at Danmark skulle slå et muligt engelsk angreb tilbage. Den danske regering parerede ordre, udlagde minerne og forsikrede om, at man var parat til at forsvare det danske territorium. Strategien lykkedes og Danmark slap for at blive inddraget i Første Verdenskrig.

Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 fortsatte den danske neutralitetspolitik. Flåden og hæren fortsatte principielt deres funktioner. Besættelsesmagten forlangte allerede i forsommeren 1940 at få udleveret våben og ammunition. Det udstillede tydeligt illusionen om at det neutrale Danmark under besættelsen. Da regeringen trådte tilbage den 29. august 1943 blev flådens skibe på Holmen i København sænket, mens andre flådeskibe søgte tilflugt i det neutrale Sverige.

I 1949 blev Danmark medlem af NATO. Det markerede et endegyldigt farvel til næsten 100 års dansk neutralitet. Medlemskabet betød, at Danmark kunne lukrere på den kollektive sikkerhed, hvor et angreb på et medlemsland var et angreb på hele alliancen. På grund af den geografiske placering ved indgangen til Østersøen, havde Danmark meget store flådeopgaver under Den Kolde Krig. Alligevel ville de forskellige danske regeringer og Folketinget ikke bruge ret mange penge på forsvaret. Der var større interesse i at bruge de offentlige midler på at udvikle velfærdsstaten.

På den måde betalte Danmark aldrig så meget til forsvaret som alliancepartnerne ønskede. Der blev aldrig ofret så meget på flådeskibe, fly og militært isenkram, som især USA krævede. Derfor hjalp det betragteligt, da Tyskland fra 1955 kom med i NATO. På kort tid blev det Danmarks nærmeste allierede, og naboen i syd styrkede i de følgende årtier det danske forsvar - herunder flåden - meget betragteligt.

Efter afslutningen på Den Kolde Krig i 1990 er den danske flåde blevet lagt om. I dag består den af mindre skibe, som er fleksible og som kan sendes på missioner ude i Verden, hvor der er konflikter. Under begge golfkrige blev korvetten Olfert Fischer sendt af sted, og under FN´s blokade af Irak i 1990´rne stillede Danmark nogle krigsskibe til rådighed. Flåden er på den måde blevet mere rettet mod internationale opgaver end det har været tidligere.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Flåden
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon