v i m u . i n f o
Deutsche version

Syddanmark © sdu

De fleste større byer i det sydlige Danmark har haft et eller flere skibsværfter. Men der er næsten ingen tilbage, fordi produktionen blev for dyr og skibene for store.

I Syddanmark har der tidligere været mange skibsværfter. De fleste større byer med adgang til havet har haft mindst en virksomhed, der har bygget skibe. Det har ændret sig meget, og ved årtusindskiftet er der kun få tilbage. I regionen er der kun et stort skibsværft tilbage - Odense Staalskibsværft - mens de øvrige store og mellemstore værfter er blevet lukket.

På Sydfyn var der i sidste halvdel af 1800-tallet adskillige træskibsværfter. I byer som Marstal, Ærøskøbing og Rudkøbing blev der bygget træskibe, som hovedsageligt blev brugt af de lokale rederere. Svendborg blev betegnet som "skibsbyggerby" fordi der - sammen med Thurø og Taasinge - var en meget stor produktion af træskibe fra begyndelsen af 1800-tallet til et stykke ind i det følgende århundrede.

I de andre fynske søfartsbyer - især Assens og Faaborg - var der andre træskibsværfter. I Sønderjylland var det især i Aabenraa, at der blev bygget skibe af træ. Der var dog også mindre værfter i Haderslev og Sønderborg. I midten af 1850´rne var op mod 500 mand beskæftiget på Aabenraas værfter, men derefter gik det stærkt tilbage. Allerede i begyndelsen af 1880´rne lukkede byens sidste skibsværft.

Byggeriet af træskibe skal betragtes som håndværk, hvor masse- og serieproduktion stort set var fraværende. Først et stykke ind i det 20. århundrede blev tekniske hjælpemidler som beddingskraner og damp- eller eldrevne maskiner taget i brug. Men på det tidspunkt var træskibenes tid reelt forbi og dampdrevne stålskibe havde taget over.

Flere af de stålskibsværfter, der blev etableret i regionen i de første årtier af det 20. århundrede var fortsættelser af sejlskibsværfterne. Det gjaldt fx Ring Andersens værft i Svendborg, som fra 1907 både byggede stål- og træskibe, og H.C. Christensens værft i Marstal, der i 1914 blev omdannet til stålskibsværft. Men de fleste af stålskibsværfterne blev etableret uden at der havde været bygget træskibe i forvejen. Hovedparten foretog både nybygninger og skibsreparationer. Og mange byggede både skibe og skibsmotorer, ligesom en nogle værfter udviklede forskelligt teknisk skibsudstyr.

I Sønderborg blev der allerede i 1904 etableret et stålskibsværft af to skibsbyggere fra Kiel, og det var i drift frem til 1979. Værftet havde en meget omskiftelig tilværelse, og i løbet af 1950´rne havde det store økonomiske problemer. Op gennem 1960´rne og 70´rne blev der bygget en række mindre coastere, der hovedsageligt blev solgt til redere i nærheden. Det var også grunden til at værftet lukkede, fordi efterspørgselen efter coastere blev mindre og mindre.

Svendborg Skibsværft var i drift under forskellige navne fra 1907 til 1997, hvorefter der i de følgende fire år var et lille reparationsværft. Det udviklede sig til at blive en af byens største arbejdspladser, og værftets bygninger på Frederiksøen blev kendetegnende for Svendborg havn.

På Ærø var der to forholdsvis store værfter. I Marstal blev der i perioden 1914-1992 bygget skibe på H.C. Christensens Staalskibsværft, men der var flere meget dybe kriser med betalingsstandsninger og konkurser. I Søby etablerede Arthur Jørgensen i 1931 en skibsmotorfabrik, som fra 1959 også begyndte at bygge skibe. Værftet har siden begyndelsen af 1990´rne haft sin hovedindtægt ved at bygge orlogsfartøjer til hjemmeværnet, og det er et af de få tilbageværende værfter i regionen.

I andre byer som Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Assens og Bogense har der også været små og mellemstore stålskibsværfter. Kendetegnende er det dog, at værfterne fik det sværere og sværere, fordi de høje danske lønninger gjorde det svært at klare sig i den internationale konkurrence. Og samtidig fik værfterne stigende problemer med at følge kravene om større og større skibe. Derfor er der næsten ingen værfter tilbage, og beskæftigelsen inden for skibsværftsindustrien er - bortset fra Lindø-værftet - tæt på at være nul.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Værfter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur