v i m u . i n f o
Deutsche version

Statsstøtte © sdu

Skibsværfter og statsstøtte hænger sammen. Der er gennem mange år givet mange penge til produktionen af skibe i en række lande. Det hænger nært sammen med, at industrien tidligere har beskæftiget tusindvis af arbejdere.

Skibsværfter og offentlig støtte hænger uløseligt sammen. Sådan er opfattelsen i hvert fald hos mange mennesker. Siden afslutningen af Anden Verdenskrig er der givet offentlig støtte til værfter i en række lande i Europa og Asien. Støtten er blevet øget i takt med at den internationale konkurrence er blevet stærkere. Da subsidierne efterhånden fra 1980´rne blev nedbragt noget forsvandt de fleste større europæiske værfter. Ved årtusindskiftet er der således kun få store skibsværfter tilbage i Europa.

Skibsværftsindustrien har udviklet sig meget kraftigt i efterkrigstiden. Behovet for fragt- og tankskibe er eksploderet, fordi transporten af varer er mangedoblet. Samtidig er størrelsen af skibene forøget kolossalt, og det har igen haft betydning for størrelsen af værfterne. For at kunne bygge skibe der er store nok har det været nødvendigt for værfterne at investere kraftigt i faste anlæg som beddinger og produktionsbygninger. Men det har især været behovet automatiserede anlæg, som har kunnet sænke produktionsomkostningerne, der har krævet de største investeringer. Det har de fleste europæiske lande - herunder Danmark og Tyskland - på forskellige måder valgt at give statsstøtte til gennem årene.

Den afgørende grund til at politikerne valgte af give subsidier var hensynet til beskæftigelsen. I årene efter krigen var en betydelig del af industriarbejderne beskæftiget på værfterne. I Slesvig-Holsten var der således i slutningen af 1950´rne omkring 31.000 mand, som arbejdede på skibsværfterne. Det svarede til omkring hver femte industriarbejder i delstaten. Og i det sydlige Danmark havde de fleste større byer hver sit skibsværft.

Samtidig stod værfterne for en vigtig eksport, som igen sikrede en stor valutaindtjening. Det havde væsentlig betydning i Danmark, hvor der fra begyndelsen af 1950´rne til begyndelsen af 1980´rne nærmest konstant var handelsunderskud. I den situation var en lukning af skibsværfterne ikke på den politiske dagsorden. Så var det bedre at give statsstøtte.

En tredje vigtig grund til værftsstøtten var, at den indirekte støttede rederierne, som kunne købe forholdsvis billige skibe. Både i Danmark og i Slesvig-Holsten var søfartserhvervet og fiskeriet meget dominerende i en række byer. Ved at støtte skibsproduktionen kunne søfartens og fiskernes økonomi blive forbedret.

Værftsindustriens regionale og lokale betydning havde afgørende betydning for, at støtten fortsatte år efter år. For mindre byer med store skibsværfter havde det stor betydning, hvis værftet må lukke. Ikke blot for værftsarbejderne, men også for virksomheder og ansatte, som indirekte levede af værftets produktion. En by som Kiel blev ramt hårdt, da værfterne nedskar produktionen og lukkede fra begyndelsen af 1980´rne. Det var svært eller umuligt for værftsarbejderne at finde anden beskæftigelse.

Inden for EU gives der fortsat betydelig økonomisk støtte til værfterne. Ved årtusindeskiftet var den offentlige støtte på omkring 9 % af værdien af skibsproduktionen. Det svarede til, at der i 1999 blev givet 172.000 kr. i støtte pr. værftsarbejder i Danmark og 41.000 kr. i Tyskland. Den vigtigste grund til subsidierne er, at uden støtte ville de europæiske værfter være i unfair konkurrence med værfterne i Korea, Japan og Kina. Her gives der hver år massiv værftsstøtte.

Set fra økonomisk side skaber statsstøtte forskellige problemer. Det værste er, at den kan være med til at holde liv i en døende industri, så man egentlig blot udskyder og forstørrer problemerne. I stedet kunne man vælge at bruge støttekronerne på at efteruddanne medarbejderne, så de kan påtage arbejde inden for andre brancher. Statsstøtte har også en tendens til at skabe overkapacitet. Således har både værftskapaciteten og skibsproduktionen gennem længere perioder være for stor i verden siden begyndelsen af 1970´rne. På den måde forhindrer subsidierne fx at urentable skibsværfter må lukke i kampen med mere effektive værfter, som har produktudviklet og automatiseret.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Værfter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur