Slaget ved Helgoland
Helgolandsslaget 1864
Den 9. maj 1864 trak Helgolands beboere op på toppen af øen. For her oppefra havde de udsigt til et drabeligt søslag mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden. Kanonernes torden har rullet hen over øen. Øboerne har fulgt skibenes manøvrer, mens røgen fra dampmaskiner, kanoner og den ild, som kuglerne antændte, blev stadigt tættere.
England var også på havet. I 1864 var Helgoland en engelsk kronkoloni, og de havde derfor sendt fregatten Aurora ud for at markere deres territorium. Det skulle få indflydelse på slagets gang!
Danmark var kommet i krig med Østrig og Preussen over Slesvig-Holsten. Den preussiske hær var stærkere end den danske, og Danmark havde lidt et stort nederlag ved Dybbøl. Til gengæld var den danske flåde meget bedre udrustet end den preussiske, som kun bestod af småskibe. På den baggrund havde Danmark siden marts været i stand til at blokere havnene i Slesvig-Holsten og de tyske havne i Nord- og Østersøen. Blokaden havde betydning både for troppetransporter og udenrigshandel, og Preussen kunne ikke bryde den på egen hånd. Derfor havde de bedt Østrig om hjælp.
Den østrigske flåde var fuldt på højde med den danske, men den lå i Adriaterhavet og var ikke gjort klar. Så i første omgang blev en mindre eskadre sendt i forvejen. Den bestod af fregatterne Schwarzenberg og Radetsky og kanonbåden Seehund. Den sidste blev beskadiget i engelsk havn og måtte udgå. Til gengæld stødte de tre små preussiske dampbåde Adler, Basilisk og Blitz til, så den østrigske kaptajn Wilhelm von Tegetthoff havde 5 skibe til sin rådighed.
Danskerne havde løbende fået meldinger fra udenlandske agenter om skibenes bevægelser, og det var nu orlogskaptajn Edouard Suensons mål at angribe Tegetthoffs styrke, inden den kunne nå at blive forstærket af flere østrigske skibe. Suenson var sat i spidsen for en nyoprettet Nordsøeskadre, der fra Helgoland patruljerede Nordsøen. Efter en tur til Kristianssand vendte han nu tilbage med fregatterne Niels Juul og Jylland samt korvetten Heimdal.
Den 9. maj om formiddagen fik de to flåder kontakt med hinanden, og der blev gjort klar til kamp. De to flåder var nogenlunde jævnbyrdige. Danskerne havde flest kanoner, men østrigerne det sværeste skyts. Flåderne nærmede sig hinanden ad 2 parallelle baner, og kl. 13.45 affyrede Schwarzenberg det første skud på 3700 meters afstand. Da skibene kom tættere på hinanden, besvarede danskerne ilden og en voldsom træfning fandt sted. De preussiske kanonbåde holdt sig dog på behørig afstand og undgik skader, men var så samtidigt heller ikke i stand til at ramme de danske skibe. Efter en østrigsk vending kom skibene igen på linie og en forstærket beskydning satte ind. Radetsky beskød Heimdal og Jylland – den sidste fik en fuldtræffer, der dræbte en hel kanonbesætning. Niels Juul kæmpede mod Schwarzenberg, der brød i brand et par gange. Så udbrød der brand i skibets fortop. Matroserne kunne ikke slukke den, fordi vandpumpen var blevet ødelagt, så den østrigske flåde måtte søge ind til Helgoland.
Danskerne ville sætte efter, men en skade sinkede Jylland, og østrigerne nåede i sikkerhed. Det engelske skib lagde sig imellem de to flåder for at markere det neutrale område, og Suenson holdt sig tilbage. Da det efter en times afventning ikke så ud til, at Tegetthoff ville genoptage kampen, forlagde han sin flåde sydvest for de danske Vesterhavsøer. Her begyndte en udbedring af skibene med henblik på en eventuel fornyet kamp dagen efter. Men den østrigske flåde sejlede om natten til Cuxhaven med blændede lanterner. De danske skibe returnerede til Kristianssand med sine sårede og dræbte, og slaget ved Helgoland var ovre. Men hvem vandt?
