v i m u . i n f o
Deutsche version

Den kejserlige marine © sdu

Kejser Wilhelm 2. ønskede sig en stærk tysk flåde. Det blev Helgolands skæbne både før og under 1. verdenskrig!

For den tyske kejser Wilhelm 2. var det et stort ønske, der gik i opfyldelse, da Tyskland i 1890 overtog Helgoland fra England.

”Vores fremtid ligger på vandet” mente han, og nu ville det blive lettere at opbygge en stærk tysk krigsflåde. For England var uden sammenligning Europas stærkeste sømagt, og det havde ikke været nemt at have dem placeret i Helgolandsbugten.

På det tidspunkt var de europæiske lande præget af stærk konkurrence. Mange var inspireret af Darwins evolutionslære og mente, at kun de stærkeste lande kunne være sikre på en fremtid. Tyskland var i en speciel situation. Det nye tyske kejserrige var først oprettet i 1871 og måtte arbejde hårdt for at nå frem til en førerposition. Økonomisk gik det fremragende. Industrialiseringen var begyndt i England, som længe førte an, men Tyskland var ved at indhente dem. Et andet felt, hvor landene konkurrerede, var tilegnelsen af kolonier. Her var Tyskland bagefter, og hvis det skulle gøre sig håb om at herske oversøisk, måtte det have en stærk flåde.

Allerede ved overdragelsen af Helgoland kunne man nok ane, hvilken fremtid, der ventede øen. Festlighederne stod i militærets tegn, og kejser Wilhelm blev ledsaget af officerer fra 10 tyske krigsskibe. På land mødtes han af admiraler, generaler og statssekretærer, og både i havnen og længere ude i bugten kunne man se et udvalg af den tyske flådes skibe. Der blev afholdt en feltgudstjeneste, hvor 3000 marinesoldater sluttede af med at defilere forbi. Jo, Wilhelm var glad for militæret og ikke mindst flåden!

I pressen blev de nationale strenge slået an. Tilegnelsen af Helgoland blev set som en udvidelse af fædrelandet, og der blev appelleret til den enkelte tyskers nationalfølelse. Der var dog også dem, der mente, at det var en dårlig byttehandel: et stort afrikansk område for en lille klippeø!

Men for Wilhelm var sagen klar: Helgoland skulle være et støttepunkt for hans krigsskibe. Snart blev der anlagt en mole, hvor større fragtskibe kunne lægge til med byggematerialer. Og der blev bygget kaserner, lazaretter og lagerrum til bl.a. ammunition. Der blev lavet et underjordisk tunnelsystem til transport og opbevaring. Der blev opført pansertårne med langtrækkende kanoner, og et Haubitzer kanonbatteri med otte nedsænkede standpladser. Og det var endda kun begyndelsen!

I 1897 blev kontreadmiral von Tirpitz udnævnt til chef for det tyske marineministerium. Året efter fik han indført den lov, der skulle lægge grunden til Tysklands Nordsøflåde. Flåden skulle tage konkurrencen op med den engelske, og farvandet mellem Helgoland og England være dens vigtigste arbejdsområde. Så måtte Helgoland yderligere befæstes! Øen kunne nemlig både fungere som en fremskudt post i forsvaret af de nordtyske floder og den nybyggede Kaiser-Wilhelm-Kanal (Kielerkanalen) og samtidigt være udgangspunkt for større offensive flådeaktioner.

De hidtidige anlæg blev moderniseret, og der blev udvidet med antiluftskyts og – i tilfælde af invasion - lyskastere og maskingeværtårne. 20 hektar nyt land blev inddæmmet, og en stor krigshavn med alle nødvendige faciliteter bygget. En mindre lufthavn til marinefly blev der også plads til.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, måtte helgolænderne forlade øen, som blev befæstet med omkring 3.000 mand. Øens militære rolle blev overvejende passiv. Efter det første – lidt tilfældige – søslag ud for Helgoland, hvor kystforsvaret ikke kunne bruges pga. tåge, holdt englænderne sig ude af Helgolandsbugten. I stedet spærrede de de tyske krigsskibe inde i Nordsøen ved at patruljere ved Dover og mellem Skotland og Norge. Krigens eneste store søslag, Jyllandsslaget , fik tyskerne til at afstå fra yderligere offensiver. Til gengæld blev Helgolands ubådshavn udgangspunkt for talrige aktioner i både Nordsøen og Atlanterhavet.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Flåden
Helgoland
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
lexiconLeksikon