v i m u . i n f o
Deutsche version

Den provisorisk regering © sdu

I slutningen af marts 1848 blev der udråbt en provisorisk regering for den selvstændige stat Schleswig-Holstein. Den havde til opgave at skrive en fri forfatning og at lede kampen mod Danmark.

Natten mellem den 23. og 24. marts 1848 blev der dannet en provisorisk regering for Hertugdømmerne. Det var en midlertidig regering, der bestod af seks ledende mænd fra den slesvig-holstenske bevægelse. Den provisoriske regering skulle stå for at skabe den selvstændige stat Slesvig-Holsten med en ny demokratisk forfatning.

Medlemmerne af den provisoriske regering afspejler de forskellige interesser, som lå bag dannelsen. Theodor Olshausen var den centrale skikkelse på venstrefløjen. Han argumenterede for en deling af hertugdømmerne for at sikre reformer i Holsten. M. T. Schmidt var en anden yderliggående liberal, som stod i spidsen for borgervæbningen i Kiel. Advokaterne Wilhelm Beseler og Jürgen Bremer fra henholdsvis Slesvig og Flensborg stod i midten af den nationalliberale slesvig-holstenisme. Grev Reventlow-Preetz var som adelig konservativ imod større reformer.

Den sidste mand i regeringen var Prins Frederik af Augustenborg, normalt kaldt Prinsen af Nør. Han var Hertugen af Augustenborgs yngre bror, og var som broren ærkekonservativ og imod liberale reformer. Prinsen kom med i regeringen som militær fagmand og som den, der skulle sikre at soldater og officerer bakkede op bag den slesvig-holstenske regering.

Ved indsættelsen blev det bekendtgjort, at regeringen handlede på vegne af den "ufrie landsherre". Altså på vegne af den danske konge, Frederik VII. Det blev meddelt, at kongen var blevet tvunget til at følge de danske nationalliberale i kravet om at forene Danmark og Slesvig. Taktikken virkede. En række kongetro embedsmænd og soldater blev overbevist om, at opbakning bag den slesvig-holstenske regering ikke var et opgør med deres konge. Eller det gav dem i hvert fald et argument, som de kunne bruge.

Regeringen var kendetegnet ved intern uenighed om, hvad der skulle ske i den nye slesvig-holstenske stat. Alligevel lykkedes det den 15. september 1848 at få skrevet en forfatning, som for samtiden var meget liberal. Udfærdigelsen skete i et kapløb med den politiske udvikling efter våbenhvilen i Malmø, og de liberale havde travlt med få gennemført mest muligt forinden.

Forfatningen indeholdt bestemmelser om trosfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, privat ejendomsret, ligeret for loven og almindelig værnepligt. På den baggrund kan den ses som en sejr for den liberale fløj. Omvendt fik den moderate og den konservative fløj forhindret, at valgretten til den nye Landesversamlung blev særligt omfattende.

I løbet af Treårskrigen forsøgte de radikale at mobilisere arbejderne i kampen for valgretten. Der blev oprettet "Arbeitervereine/Arbejderforeninger" i en række byer og landdistrikter. Det er anslået, at der var mindst 5.000 medlemmer af disse foreninger. I både 1848 og 1849 var der tilløb til strejker på flere godser i det østlige Holsten. Det medførte en konservativ reaktion i form af begrænsninger af arbejdernes rettigheder. Samtidig blev der slået hårdt ned på strejkeførere og agitatorer.

Selv om der ikke i Slesvig-Holsten var tilløb til socialistiske eller kommunistiske optøjer, så vandt reaktionen efterhånden frem. Adelen og godsejerstanden var ikke indstillet på, at løsrivelsen fra Danmark skulle føre til større reformer. Da krigen var overstået var der da også fra konservativ side en interesse i at forblive i helstaten, så længe der ikke blev rørt ved privilegierne.

Den provisoriske regering har i dansk historieskrivning været fremstillet som en samling forrædere. Det gælder især Prinsen af Nør og Hertugen af Augustenborg, der bakkede regeringen op. På den måde er den provisoriske regerings politik og mål gledet i baggrunden. Omvendt har det i tysk historieskrivning stået som en central del af den slesvig-holstenske "Erhebung". Her er der et mere positivt på den regionale oprørsbevægelses forsøg på at gennemføre demokratiske reformer i Slesvig-Holsten.

Denne historie hører til følgende emneområder:
National konflikt
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon