v i m u . i n f o
Deutsche version

Den nationale splittelse © sdu

Den nationale splittelse i Hertugdømmerne begyndte at spidse til igen i årene før krigen i 1864. Med en ny fælles forfatning for Danmark og Slesvig, trak det op til en ny krig om Slesvig. En krig hvor Danmark stod alene mod Preussen og Østrig.

Fra midten af 1850´erne begyndte den nationale konflikt i Slesvig-Holsten igen at spidse til. Den var blevet undertrykt i de første år efter Treårskrigens afslutning, som følge af den danske regerings restriktive politik i hertugdømmerne. Utilfredsheden blev støttet af stigende preussisk og østrigsk kritik af behandlingen af den tyske befolkning i Slesvig-Holsten.

Stænderforsamlingerne i hertugdømmerne var meget kritiske over, at de ikke fik indflydelse på helstatens fællesforfatning. Samtidig ulmede den interne uenighed - specielt i Holsten - mellem de adelige godsejere på den ene side, og liberalt orienterede grupper på den anden side. Ridderskabet foretrak at Holsten skulle blive i en konservativ dansk helstat, som ville sikre dets privilegier. Man var ikke interesseret i at ende som en tysk småstat, hvor liberale reformer blev gennemført. Da den danske udenrigsminister og minister for Holsten, L. N. von Scheele i 1855-56 angreb godsejernes privilegier og søgte at gennemføre reformer, forsvandt Ridderskabets opbakning til den danske helstat. Fra det tidspunkt blev der arbejdet aktivt på at blive løst fra Danmark.

Forholdene i hertugdømmerne blev også påvirket af Preussens økonomiske og militære ekspansion. Det styrkede den tyske nationalbevægelse, og det var med til at øge fokus på det slesvig-holstenske spørgsmål. Det skabte også især i Holsten en stærk vækst i antallet af nationale tyske foreninger. Den folkelige opbakning blev som i 1840´erne promoveret af nationale folkelige fester og parader.

Den politiske udvikling i kongeriget fik stor betydning for udviklingen i hertugdømmerne. Op gennem 1850´erne skiftede indflydelsen mellem konservative helstatstilhængere og nationalliberale Ejder-danskere. Da den nationalliberale Carl Christian Hall i 1857 blev dansk regeringsleder skiftede politikken i retning af en samling af Danmark og Slesvig. Fra begyndelsen af 1860´erne blev Ejderpolitikken styrket, og den danske opinion argumenterede stærkt for et Danmark til Ejderen. Det medførte flere gange tilløb til krig med Preussen og Det tyske Forbund, der ikke ville anerkende en sådan deling af hertugdømmerne.

Preussen og Det tyske Forbund truede flere gange med at foretage en eksekution - en udpantning - af Holsten, hvis ikke Danmark fulgte Londonaftalerne fra 1851-52. Men det blev ved truslen, mest fordi de europæiske stormagter forhindrede det. Da den danske rigsdag den 13. november 1863 besluttede at gennemføre en fælles grundlov for Danmark og Slesvig - den såkaldte Novemberforfatning - opstod en ny situation. Det var en klar overtrædelse af Londontraktaten fra 1852 og det var samtidig en provokation af Det tyske Forbund.

To dage efter - den 15. november 1863 - døde den danske konge, Frederik VII, pludseligt. Det gav nye problemer. I Londontraktaten var det besluttet, at Prins Christian af Glücksborg skulle være ny konge i Danmark og hertug i Slesvig-Holsten. Alligevel udråbte hertugen af Augustenborgs søn, Frederik, sig selv til hertug. Derved blomstrede den gamle arvestrid mellem det danske kongehus og augustenborgerne op igen.

Den preussiske ministerpræsident, Otto von Bismarck, valgte i første omgang at følge en nogenlunde forsonlig linie. På den måde sikrede han opbakning fra både Østrig og Det tyske Forbund. Han ville ikke lægge sig ud med de europæiske stormagter England, Rusland og Frankrig. Derfor gik han imod hertugen og støttede Christian VIII som ny konge og hertug, men kort før jul 1863 rykkede tyske tropper ind i Holsten og Lauenborg, som eksekution af dette hertugdømme.

Østrig og Preussen forlangte den 28. december 1863 i forbundsdagen, at man krævede den danske Novemberforfatning ophævet. Ellers ville Slesvig blive besat. Da Forbundsdagen ikke ville godkende forslaget, valgte Preussen og Østrig selv at gennemføre angrebet på Slesvig i begyndelsen af februar 1864. På den måde forstod Bismarck at udnytte Novemberforfatningen til preussisk fordel.

Denne historie hører til følgende emneområder:
National konflikt
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon