v i m u . i n f o
Deutsche version

Flådesamarbejde © sdu

Under Den Kolde Krig var Sovjet hovedfjenden for både Danmark og Tyskland. Det gjorde et flådesamarbejde nødvendigt. Danske og tyske flådeofficerer begyndte i starten af 1950´rne at arbejde sammen. Det var meget tys-tys, fordi den danske befolkning stadig så Tyskland som fjenden.

Kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev en ny kold krig skudt i gang. Her var det de vestlige lande der stod over for en ny fjende i Sovjetunionen og Østblokken. Den Kolde Krig så at sige kastede Danmark i armene på den gamle hovedfjende Tyskland. Det skete ikke uden store indenrigspolitiske sværdslag.

Efter lang tids overvejelser valgte Danmark i 1949 at melde sig ind i NATO. Med medlemskabet forlod Danmark den traditionelle neutralitet, og var pludselig med i en militær alliance. Det var noget som store dele af Socialdemokratiet havde det svært med. Selv om Tyskland formelt set ikke var med fra starten, så var den nye forbundsstat en vigtig del af den vestlige interessesfære. Det betød, at den danske regering og Rigsdag allerede fra 1950 måtte se på Tyskland som en slags alliancepartner. De første tilnærmelser fandt sted dette år, hvor flådeofficerer på admiralsniveau mødtes for at koordinere kystforsvaret. Møderne var meget tys-tys, fordi befolkningen ikke måtte høre om det. Særligt ikke i Sønderjylland, hvor der fortsat var kræfter i gang for at få Sydslesvig tilbage til Danmark.

Helt fra begyndelsen af 1950´rne var der klare fælles dansk-tyske interesser. Vigtigst var at sikre forsvaret af kysterne i den sydvestlige del af Østersøen mod et angreb fra Østblokken. Altså i området Slesvig-Holsten, Syddanmark og Lolland-Falster. Samtidig ønskede man at sikre indgangen til Østersøen, og kontrollere den sovjetiske flådeaktivitet ind- og ud gennem de danske stæder. Endelig var der et mere offensivt ønske om at kunne afskære Østblokkens Østersøhavne.

Med det tyske NATO-medlemskab i 1955 var landene også formelt med i den samme forsvarsalliance. Den socialdemokratiske danske regering tonede ikke rent flag om samarbejdet, og man ønskede ikke at indgå i en egentlig dansk-tysk flådestyrke i Østersøen. Man ville ikke afgive formel beslutningskompetence fra Danmark til en NATO-overkommando. Det spillede reelt en større rolle, at man risikerede at få en tysk øverstkommanderende for danske flådeskibe. Og det ville man for alt i verden forhindre.

Endnu i midten af 1950´rne nærede en stor del af den danske befolkning en betydelig skepsis over for NATO. Den var også meget kritisk over for det dansk-tyske samarbejde. Derfor kunne regeringen ikke gå med til noget, der smagte af en fælles dansk-tysk flåde. Skepsissen faldt noget efter den russiske nedkæmpelse af oprøret i Ungarn i 1956, men helt frem til begyndelsen af 1960´rne var regeringen bekymret for befolkningens reaktioner.

I 1956 lagde NATO-ledelsen pres på for at få etableret en fælles Østersøkommando. Det skulle ske med en engelsk øverstkommanderende. Den danske socialdemokratiske statsminister, H.C. Hansen, vidste udmærket, at et flådesamarbejde i Østersøen var nødvendigt – også set ud fra et dansk synspunkt. Det kunne bare ikke siges højt. Det skyldtes mest indenrigspolitiske forhold. Men også at Sovjet søgte at forhindre at Danmark gik sammen med det ”imperialistiske” og ”revanchistiske” Tyskland.

Sagen blev skudt til hjørnespark ved at der i 1957 blev nedsat en planlægningsgruppe i Holtenau ved Kiel. Otte danske, tyske og engelske officerer skulle planlægge NATO-flådesamarbejdet i Østersøen. Det var reelt begyndelsen på det formelle samarbejde, og i 1958 blev NATOs planer fremlagt. Året efter – i 1959 – blev der udnævnt en engelsk chef for flådestyrkerne i NATOs Nordregions sydlige del. Det var de facto etableringen af en Østersøkommando, som omfattede danske og tyske flådeskibe.

Kort efter opstod Cuba-krisen, hvor Den Kolde Krig var meget tæt på at blive varm. Det var tilpas skræmmende til, at regeringen og oppositionen turde binde an med et mere omfattende militært samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Og skræmmende nok til, at den danske befolkning accepterede det.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Den kolde krig
Flåden
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
metainfoForfatterens kommentarer