Betydningen for SH
Den Kolde Krig forbindes normalt med noget negativt. Om en tid hvor verden var truet af atomkrig. At perioden også havde nogle positive virkninger er mere overset. I Slesvig-Holsten blev det tyske militær – Bundeswehr – den største arbejdsgiver i delstaten. Det blev også det område i Vesttyskland, hvor den største del af befolkningen var tilknyttet forsvaret. Enten som egentlig militæransat, som civilansat ved forsvaret eller som værnepligtig.
Bundeswehr blev opbygget efter medlemskabet af NATO i 1955. Her var det i de områder, som lå tættest på "Jerntæppet", at der blev stationeret flest tropper. Langs den østlige del af Holsten ved Lübeck til Lauenburg gik grænsen mod øst. Samtidig var der en lang kystlinie ved Østersøen, som skulle forsvares mod fjendtlige angreb. Derfor blev der sendt mange tyske soldater til Slesvig-Holsten.
I landsdelen blev der opbygget en række militære anlæg. Mange steder var de der i forvejen, men der blev også bygget en del nye flyvepladser, kaserner og flådestationer. Det var i den østlige del ved Østersøen, at den militære tilstedeværelse var størst. Det skyldtes, at det var her at et eventuelt angreb fra Warszawa-pagten ville begynde.
Derfor var det ved Flensborg og Kiel, at flest mand var samlet. Begge steder var flåden massivt tilstedeværende med flådehavn, krigsskibe og fly. Hæren havde også stationeret mange soldater i disse byer.
I den sydøstlige del af Holsten og i Lauenburg var det især hæren, som gjorde sig gældende. Med kaserner i Neumünster, Lübeck, Wentoft og Elmenhorst var man parat til at tage kampen op med Østblokkens indtrængende soldater. Endelig var Luftwaffe forholdsvis stærkt repræsenteret i den vestlige del. Der var baser i Stadum/Leck, Husum, Hohn/Krummenort og Heide ud over Appen vest for Hamborg.
Placeringen af tropper var naturligvis mest betinget af strategiske hensyn. Landtropperne måtte nødvendigvis være i nærheden af grænsen mod DDR, og flåden skulle primært beskytte østersøkysten. Derimod var det en fordel at holde luftvåbnet lidt væk fra den forventede front. Samlet var der ved afslutningen af Den Kolde Krig i 1989-90 omkring 53.000 soldater og 23.000 civile tilknyttet forsvaret i Slesvig-Holsten. Det var omkring 6 % af de beskæftigede, eller ca. 20 ud af hver 1.000 indbyggere. I Vesttyskland som helhed var under 2 % beskæftiget ved forsvaret, så den militære tilstedeværelse i landsdelen var meget stor.
Det havde stor økonomisk og social betydning. Soldaterne og de civilt ansatte ved de militære forlægninger bragte deres familier med. Mange ægtefæller fandt arbejde i lokalområdet, og børnene kom til at gå i de lokale børnehaver og skoler. På den måde var den store militære opbygning i Slesvig-Holsten med til at skabe liv i nogle yderområder, hvor befolkningstætheden var forholdsvis lav.
Ved afslutningen af Den Kolde Krig havde Bundeswehr for mange militære anlæg og for mange ansatte i Slesvig-Holsten. Truslen fra øst var væk, og landsdelens strategiske betydning var blevet meget mindre. I perioden 1990-2004 faldt antallet af beskæftigede ved forsvaret i Slesvig-Holsten med omkring 40 %. Det svarer nogenlunde til udviklingen i resten af Tyskland. Det var især i den østlige og vestlige del af landsdelen, at der blev nedlagt kaserner og flyttet medarbejdere.
På begge sider af den dansk-tyske grænse har der været mange diskussioner om lukninger og nedskæringer. De fleste borgere kan sagtens indse at der er behov for færre soldater, og at de skal kunne noget andet end tidligere. Problemet er blot at beslutte, hvilke byer det skal gå ud over. I Syddanmark har kasernelukninger og nedskæringer haft stor betydning i Sønderjylland, hvor især Tønder, Sønderborg og Haderslev er blevet ramt hårdt. Dertil kommer at mange familier er blevet ramt af nedskæringerne, fordi de er blevet tvunget til at flytte.
Afslutningen af Den Kolde Krig har på den måde også haft nogle negative konsekvenser. Noget man har haft en tendens til at glemme i glæden over, at truslen fra atomkrig forsvandt.
