v i m u . i n f o
Deutsche version

Fredsbevægelsen © sdu

Under Den Kolde Krig var der stor folkelig modstand mod oprustning, atomvåben og krig. I 1960´rne voksede en stærk bevægelse mod atomvåben frem, og op gennem 1980´rne protesterede fredsbevægelsen mod NATOs atomraketter. Der blev gennem årene lavet mange massedemonstrationer og opsigtvækkende protestaktioner.

Den Kolde Krig skabte stor folkelig røre i Vesteuropa. Der var en stor gruppe mennesker, der var imod våbenkapløb, oprustning og militære alliancer. Gruppen som var meget aktiv og meget synlig i sine protester mod krig og for fred. Den vigtigste aktionsform var massedemonstrationer.

I begyndelsen af 1960´rne opstod en folkelig bevægelse imod atomvåben. Der blev gennemført demonstrationer over hele Danmark og i Slesvig-Holsten. Grunden var lagt i årene forinden. Den danske atomfysiker, nobelpristager Niels Bohr, sendte i 1950 et åbent brev til De Forenede Nationer, hvor han advarede om en ødelæggende atomkrig. Brevet blev et vigtigt grundlag for især den danske anti-atombevægelse, men gav støtte til bevægelsen over hele Europa.

Både Warszawa-pagten og NATO forberedte fra 1950´rne sine strategier ud fra, at det kunne være nødvendigt at smide atombomber. NATOs politik ”Neither confirm nor deny” om ikke at ville kommentere, hvor atomvåbnene var placeret var en torn i øjet hos mange. Befolkningen brød sig ikke om en strategi, hvor NATO-forsvaret var forankret omkring brugen af de amerikanske atombomber. Og på at det kunne være nødvendigt at være de første til at smide a-våben.

Skepsissen mod NATO og modstanden mod atomvåben var udbredt både i Danmark og i Nordtyskland. Det var på venstrefløjen og blandt mange socialdemokrater, at støtten til fredsdemonstrationerne var størst. Derimod var opbakningen blandt de borgerlige vælgere meget beskeden. Det gjaldt både under 1960´rnes anti-atomdemonstrationer og i forbindelse med de stærke fredsbevægelser i løbet af 1980´rne.

De store atommarcher fik stor opmærksomhed i samtiden. Omvendt skal man ikke overdrive opbakningen, idet få tusinde mennesker var aktivt engageret. Den borgerlige del af pressen og de officielle socialdemokratiske aviser stemplede kampagnen som Moskvas værk og styret af nyttige idioter blandt kommunisterne. Mange danske og tyske kulturpersonligheder deltog og bakkede op bag demonstrationer og protester vendt mod a-våben og krig.

Der er en direkte linie fra anti-atombevægelsen i 1960´rne til fredsbevægelsen, der voksede frem fra slutningen af 1970´rne. Fredsbevægelsen var meget synlig i de fleste vestlige lande i de sidste år af Den Kolde Krig. Det hang sammen med flere ting. Det var vigtig forudsætning, at der var blevet skabt en slags tradition for massedemonstrationer og fredsmarcher. Både under antiatomkampagnerne men især under demonstrationerne mod Vietnam-krigen i slutningen af 1960´rne og begyndelsen af 1970´rne.

Samtidig blev Den Kolde Krig voldsomt optrappet i årene omkring 1980. Forhandlingerne om nedrustning brød sammen, Warszawa-pagten opstillede fra 1976-77 nye SS20-atomraketter i Østeuropa og Sovjet invaderede Afghanistan i 1979. Vigtigst var dog NATOs dobbeltbeslutning fra december 1979. Her blev det aftalt, at NATO fra 1983 skulle opstille 572 mellemdistanceraketter i Vesteuropa. Forinden skulle der forhandles med Sovjet om en generel nedrustning i Europa af både atomvåben og konventionelle styrker. Men disse forhandlinger løb ud i sandet.

Det fik truslen om en atomkrig til at rykke nærmere. I en Gallup-undersøgelse fra 1983 svarede hver fjerde af de adspurgte danskere, at de troede at en atomkrig var nær. Det var de venstreorienterede, der havde den største frygt, og flere kvinder end mænd var pessimistiske. Der var også markant flere unge end ældre, der var bange for atomkrigen. Frygten gav sig udslag i store grænseoverskridende fredsbevægelser, som demonstrerede mod opstillingen af nye atomraketter. Demonstrationerne blev gennemført i nærheden af NATO-anlæg, og jævnligt var der stridigheder mellem politi og demonstranter. Der var blandt andet flere aktioner ved atomvåbendepotet i den lille by Meyn ved Flensborg, hvor både danske og tyske demonstranter deltog.

Fredsbevægelsen i 1980´rne er ofte blevet stemplet som styret fra Moskva. Sovjet støttede da også forskellige dele af bevægelsen. Politisk og med økonomiske midler. De fleste demonstranter deltog dog ud fra en reel bekymring for atomkrigen. Og der var få kommunistiske samfundsomstyrtere imellem.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Den kolde krig
Aktuelle konflikter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
quotesCitater
bibliographyLitteratur