v i m u . i n f o
Deutsche version

Grænsesamarbejde © sdu

Gennem de senere år er samarbejdet over den dansk-tyske grænse blevet udbygget. Alligevel føles grænsen fortsat stærkt, fordi sproget og et beskedent kendskab til hinanden er en barriere. Den er ikke blevet mindre med årene - tværtimod.

Gennem en del år er det blevet debatteret, hvilken betydning EU-samarbejdet har for nationalstaterne. Og hvilken betydning det grænseoverskridende samarbejde har for grænselandet. Kan man forestille sig, at de nationale og regionale identiteter ad åre vil blive udvisket? Eller må man omvendt forvente, at de bliver ved med at være der og måske bliver forstærket? Det er spørgsmål som er meget vanskelige at besvare. Der er ingen entydige svar, fordi der er ting der trækker i hver sin retning.

Gennem de senere år er der oprettet forskellige typer af grænseoverskridende samarbejde. Siden 1997 har der været et velfungerende sygehussamarbejde, hvor især kræftpatienter fra Sønderjylland er blevet behandlet i Flensborg. På den måde slipper de sønderjyske patienter for den lange vej til Odense eller Aarhus. Og landene deles om nogle store investeringer i sygehussektoren.

Der er også blevet skabt et samarbejde, så tyske redningshelikoptere henter sønderjyder, som har været ude for ulykker eller pludseligt er blevet syge. Ordningen blev etableret den 1. maj 2005 og i løbet de følgende to år blev mere end 200 patienter i det sydlige Sønderjylland hentet af en tysk ambulancehelikopter. Begge lande har fordele ved den type samarbejde, fordi området nær grænsen er et udkantsområde på begge sider. Det ville være uforholdsmæssigt dyrt, hvis begge lande skulle opretholde fuldt nødberedskab.

Et andet område, hvor der så småt begynder at ske en forandring er omkring vejskiltene. Som en hjælp til turisterne er der begyndt at komme tosprogede vejskilte op nær grænsen. Spørgsmålet om vejskiltene har gennem mange år været en varm politisk kartoffel. Især på dansk side har der været stærk modstand mod tysksprogede skilte, mens man i Slesvig har været mere åbne over for ideen. Dermed står skilte-problematikken i et vadested mellem det politisk acceptable og det praktisk ønskelige.

I takt med at Danmark og Tyskland under hele den kolde krig blev nære allierede, faldt den militære spænding mellem landene væk. Det har gjort spørgsmålet om fælles mindehøjtideligheder aktuelt. Den 18. april 2002 blev de faldne Døbbøl-soldater fra 1864 for første gang mindet ved en fælles højtidelighed. Forud havde der i Sønderjylland - og resten af Danmark - været en længere debat. Skulle man byde den gamle fjende inden for, eller var det at gå for langt? I dag forløber den fælles Dybbøl-dag uden problemer. Men det ville være utænkeligt, at der fx kunne holdes en fælles mindedag for de faldne den 9. april 1940.

De nationale skel i grænselandet bliver mindre med årene, og spændingerne er i dag væk. Det kan især de dansk-tyske mindretal mærke, og det bliver stadigt mere vanskeligt at opretholde ideen om det særegne nationale mindretalstilhør. Omvendt er der ikke noget der tyder på, at de nationale forskelle forsvinder. Der er stadigt et behov for at definere sig selv som dansker eller tysker, men uden at det sker i modsætning til "den anden" nation.

Dermed er der opstået en interessant situation i grænselandet. Der er etableret nogle velfungerende praktiske samarbejder på tværs af grænsen, som er til åbenlys fordel for alle. Omvendt er grænsen stadig meget tydelig. Få unge danskere i Sønderjylland eller resten af landet kan tale tysk, og kendskabet til tysk kultur og historie er beskedent. Det gælder også i forhold til de gamle danske områder i Slesvig-Holsten. I Nordtyskland kan stort set ingen tale dansk, og der er ringe viden om danske forhold. Det være sig det kulturelle, politiske eller historiske. På begge sider af grænsen er kendskabet til nabolandet beskedent, og der er ikke noget der tyder på, at det bliver større med årene. Tværtimod.

Derfor er mindretallenes rolle blevet ændret i efterkrigstiden. De fungerer i dag som brobyggere mellem landene, hvor fokus er på samarbejde. Økonomisk, politisk og kulturelt. Det hænger sammen med mindretallenes meget tætte kendskab til begge lande, som bliver forsøgt videregivet til resten af befolkningen i grænselandet.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Politik i regionen
EU
Aktuelle konflikter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder