v i m u . i n f o
Deutsche version

Danske EU-afstemninger © sdu

Den danske befolkning stemte i oktober 1972 ja til EF. Siden har der været fem andre folkeafstemninger om EF-spørgsmål. Der er skabt tradition for, at større ændringer i EU-samarbejdet sendes til afstemning. Det har skabt en løbende EU-debat i Danmark, hvor også modstanderne er kommet til orde.

I Danmark er der blevet udviklet en politisk tradition for EU-afstemninger. Hvis der skal træffes aftaler om større ændringer i forhold til EU, så bliver befolkningen spurgt ved en folkeafstemning. Derfor har der siden afstemningen i 1972 om medlemskabet været yderligere fem om EU-spørgsmål. Og flere kan forventes i fremtiden.

EU har gennem alle årene været et punkt, som har delt den danske befolkning. Det er også noget, der kan få de fleste op af stolen. Selv om mange ting der har med EU at gøre er meget tekniske og komplicerede, så har de fleste danskere en mening om det. De er også klar på, om de er for eller imod.

Den 2. oktober 1972 blev der stemt om det danske medlemskab af EU - eller EF som det blev kaldt dengang. Forud var der gået en lang følelsesladet valgkamp. De fire gamle partier - Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre - anbefalede alle et ja. Det blev begrundet med økonomiske argumenter. Befolkningen fik at vide, at medlemskabet var afgørende for den danske økonomi, og at det var arbejdspladserne og velfærden der var på spil. At Rom-traktaten fra 1957 også indeholdt vigtige bestemmelser om tættere politisk samarbejde, blev der ikke sagt ret meget om.

Afstemningen fik meget stor betydning for holdningen til EU i de næste mange år. Næsten to tredjedele stemte for og godt en tredjedel imod. Blandt de borgerlige vælgere var der meget stor opbakning til medlemskabet, mens venstrefløjen overvejende var imod. I Socialdemokratiet var der meget stor uenighed. Selv om statsministeren - Jens Otto Krag - gjorde meget for et ja, så blev det accepteret at en stor gruppe i Folketinget anbefalede et nej. Dette overordnede billede har holdt gennem mange år. Fortsat er borgerlige vælgere hovedsageligt positive over for EU, mens mange på venstrefløjen er kritiske.

I 1986 blev der stemt om "Den Europæiske Fællesakt", der i Danmark blev kaldt EF-pakken. Afstemningen skyldtes, at den borgerlige regering ikke kunne få flertal i Folketinget. Derfor valgte den at sende spørgsmålet til folkeafstemning. Socialdemokratiet og venstrefløjen anbefalede et nej, men alligevel stemte 56 % for aftalen. Der var tale om en omfattende samling regler for at øge den fri handel mellem landene, men også med pejlinger mod et tættere politisk samarbejde. Under valgkampen beroligede statsminister Poul Schlüter ellers borgerne ved at udtale, at "Unionen er stendød".

Det var den ikke. Den 2. juni 1992 stemte et snævert flertal på 51 % imod Maastricht-aftalen. Det illustrerede med al tydelighed problemerne ved de vejledende folkeafstemninger om EU-spørgsmål. Skulle Danmark melde sig ud af EU, eller hvad skulle man gøre? Løsningen blev, at der året efter - den 18. maj - blev stemt igen om den samme aftale, men med fire danske undtagelser. Afstemningen endte med et pænt ja-flertal på omkring 56 %. Den førte til nogle meget kraftige uroligheder i Københavns gader mellem unge EU-modstandere og politiet.

Op gennem 1990´rne var der stigende opbakning til EU, herunder til den økonomiske og monetære union. Da der i 1998 blev stemt om Amsterdam-traktaten var der en pæn opbakning på omkring 55 % af stemmerne. Derfor kom det totalt overraskende for den socialdemokratiske regering, at befolkningen i september 2000 blankt afviste den nye EU-valuta, EURO´en. 53 % ønskede at beholde den danske krone, og siden har der ikke været gjort forsøg på at få indført EURO i Danmark. Eller på at få ophævet de øvrige danske EU-forbehold.

I sommeren 2007 drøftes det, om en ny EU-traktat skal sendes til afstemning. Tilhængerne mener at der er skabt sædvane for, at befolkningen bliver spurgt i forbindelse med EU-ændringer. Uanset om der er tale om formel afgivelse af dansk suverænitet eller ikke. Modstanderne af en afstemning mener, at folkeafstemningerne er et demokratisk problem. At det er et miskmask og uklart hvornår der skal stemmes, og hvornår Folketinget selv skal træffe afgørelserne.

Denne historie hører til følgende emneområder:
EU
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon