v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Socialdemokratiet i vækst © sdu

Overalt i Europa voksede Socialdemokratiets politiske indflydelse markant i sidste halvdel af 1800-tallet. I Danmark og Tyskland skete det selv om myndighederne forsøgte at hindre det. Enten ved direkte forbud eller ved forskellige former for chikane.

I løbet af det 19. århundrede voksede antallet af lønarbejdere overalt i Europa. Mange mennesker flyttede fra landet til byen for at arbejde på fabrikker og i håndværksvirksomheder. Urbaniseringen var en følge af den industrielle revolution som fandt sted fra midten af 1800-tallet. En stor del af byarbejderne samlede sig efterhånden bag socialdemokratiet og de socialdemokratiske fagforeninger. Men det skete ikke uden brydninger med magthaverne. Enten ved direkte forbud eller ved forskellige former for chikane.

I Syddanmark og i Slesvig var industrialiseringen ikke særlig udtalt i 1800-tallet, mens flere former for industri voksede frem i Holsten. Samlet var regionen dog mest kendetegnet ved landbrug og håndværksvirksomheder samt ved fiskeri og søfart. Det havde betydning for tilslutningen til den socialdemokratiske bevægelse, især i Syddanmark.

Selv om antallet af byarbejdere var forholdsvis lille, så blev Slesvig-Holsten en ”rød højborg” i Tyskland i årene før Første Verdenskrig. Vælgeropbakningen var stødt stigende og udgjorde ved Rigsdagsvalget i 1912 hele 40 % af stemmerne. En vigtig grund var den geografiske nærhed til Hamborg, hvor den socialdemokratiske bevægelse stod stærkt. Ferdinand Lasalles ”Algemeine Deutsche Arbeiter-Verein” (ADAV) blev allerede i slutningen af 1860´erne udbredt i Holsten. Det var altså især den moderate del af socialismen, som fik fodfæste i Slesvig-Holsten. Ved den socialdemokratiske samling i Gotha i 1875 var der i Slesvig-Holstein 22 ADAV-lokalforeninger og omkring 3.100 medlemmer.

I Tyskland og i Slesvig-Holsten forsøgte myndighederne at forhindre socialismen i at blive udbredt. Det var især den mest yderliggående marxistiske retning som blev bekæmpet, men også den moderate socialdemokratisme blev modarbejdet. Husundersøgelser, arrestationer, forbud mod møder, beslaglæggelse af tryksager og foreningsforbud hørte til dagens orden, og i september 1878 blev Socialistloven gennemført. Her forbød Bismarck helt enkelt socialdemokratiske foreninger. Det tvang partiet til at leve i illegalitet, og i de følgende år blev der oprettet en række tilsyneladende upolitiske dækforeninger.

I Danmark blev socialdemokratiet og de socialdemokratiske fagforeninger også modarbejdet. Efter et berømt slag på Fælleden i København i 1872 blev bevægelsens ledere – Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix – sat i fængsel; dømt for at ville omstyrte samfundet. Efter løsladelsen emigrerede Pio og Geleff i 1877 til USA. Det skete til stor undren og betalt af politiet. Dermed var tænderne trukket ud på den mere radikale socialisme i Danmark.

I Odense – som andre steder i Danmark og i Slesvig-Holsten – blev kendte fagforeningsledere i 1890´erne tvunget til at flytte, fordi det var umuligt for dem at skaffe arbejde. Andre der var kendt som socialdemokrater eller fagforeningsledere risikerede at blive fyret. Det var et effektivt middel, og det virkede klart hæmmende på udviklingen af den socialdemokratiske bevægelse. Samtidig blev der i Odense oprettet fagforeninger af arbejdsgiverne, for at forhindre at arbejderne blev forsamlet i socialistiske foreninger.

I løbet af 1880´erne gennemførte Bismarck en ny sociallovgivning, hvor arbejderne blev forsikret mod sygdom, ulykker og invaliditet. Samtidig indførtes alderdomsforsikringer, og der blev bygget nye forbedrede arbejderboliger. På den tid var der tale om nogle meget moderne ordninger, og de regnes ofte som de første velfærdstiltag i Europa. Formålet var at sikre en effektiv og tilfreds arbejdsstyrke, der ikke pønsede på at gøre oprør. Det lykkedes i den forstand at det reorganiserede ”Sozialdemokratische Partei Deutslands” (SPD) – da det blev lovligt i 1890 – stod for den parlamentariske socialisme.

Det danske socialdemokrati var stærkt inspireret af SPD, og der var nære personlige kontakter mellem de to søsterpartier. Også i Danmark fulgte man fra 1890´erne en demokratisk vej – både i Rigsdagen og på arbejdspladserne. Efter en storkonflikt i 1899 blev der med det efterfølgende Septemberforlig skabt et reguleret arbejdsmarked, hvor konflikter skulle løses gennem forhandling og mægling – ikke ved strejke og lock-out. Ved indgangen til det 20. århundrede var klassekampen lagt på hylden i Danmark og i Slesvig-Holsten, og erstattet af et demokratisk socialdemokrati og pragmatiske fagforeninger.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Monarkier
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier