v i m u . i n f o
Deutsche version

Politik in Syddanmark © sdu

I sidste halvdel af 1800-tallet blev det danske folkestyre skabt og udviklet. Det skete i en langvarig politisk kamp mellem den fremvoksende bondestand og den svækkede adelsstand. Systemskiftet fandt sted i 1901, hvor parlamentarismen blev gennemført i Danmark.

I sidste halvdel af det 19. århundrede blev det danske folkestyre opbygget og udviklet. Med Junigrundloven fra 1849 blev de formelle rammer opstillet, men i de følgende årtier blev der kæmpet hårdt om den politiske magt i landet. Grundloven var uklar på en række punkter, og det gav plads til forskellige fortolkninger af indholdet. Det førte til en fastlåst politisk situation, som varede frem til Systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev gennemført i Danmark.

I perioden op til krigen i 1864 var den politiske udvikling i Danmark meget præget af situationen i Hertugdømmerne og af truslen fra Preussen og Det tyske Forbund. Med Helstatsforfatningen fra 1855 blev der indført en form for konstitutionelt demokrati i hele Helstaten. Samtidig øgede forfatningen det fællestyske pres på Danmark. Det satte den politiske udvikling i stå med flere svage regeringer til følge. Med Novemberforfatningen i 1863 og det danske nederlag i 1864 blev de demokratiske rammer ændret fuldstændigt. Den politiske udvikling blev i de følgende årtier præget af indre politiske forhold.

Tabet af Slesvig-Holsten førte til, at der kom skred i den politiske udvikling i Danmark. I perioden fra begyndelsen af 1870´erne til 1901 fandt den såkaldte Forfatningskamp sted. Den politiske situation var meget fastlåst, fordi forskellige de Venstre-grupper fra 1872 havde absolut flertal i Folketinget, mens det konservative Højre havde flertallet i Landstinget. Venstre blev støttet af Socialdemokratiet i kravet om, at Folketingsflertallet skulle danne regering, men de kunne ikke komme igennem med deres krav.

Forfatningskampen skyldtes at Grundloven manglede bestemmelser om, hvilket af Rigsdagens to kamre – Folketinget eller Landstinget – som skulle udpege regeringen i tilfælde af uenighed mellem dem. Kongens rolle var også usikker, fordi han ifølge § 2 selv havde den udøvende magt og i fællesskab med Rigsdagen den lovgivende magt. Kongen valgte at følge Landstingets højre-flertal, og frem til systemskiftet i 1901 dannede Højre regering selv om Venstre havde flertal i Folketinget. Der var med andre ord en fastlåst politisk situation i næsten 30 år.

I midten af 1880´erne nåede forfatningskampen sit højdepunkt. Flertallet i Folketinget nægtede at stemme for Finansloven, fordi Venstre var imod regeringens planer om at øge forsvarsudgifterne. Derfor var ikke muligt at få Finansloven vedtaget i Rigsdagen. Det fik regeringslederen fra Højre – konseilspræsident J.B.S. Estrup – til at gennemføre provisoriske love, som satte Folketinget og demokratiet ud af spillet. Den såkaldte provisorietid under Estrup blev afsluttet i 1894, hvor forhandlingssøgende kræfter inden for Venstre og Højre sikrede, at Finansloven blev vedtaget på demokratisk vis. Dermed var vejen banet for systemskiftet, som blev gennemført i 1901.

Den politiske kamp i sidste halvdel af det 19. århundrede var ikke blot en politisk kamp, der fandt sted i Rigsdagen. Kampen var en afspejling af det skifte, der fandt sted i det danske samfund. Med Grundloven blev der åbnet op for, at en stor del af bondestanden fik stemmeret. I løbet af de følgende årtier fik Venstre flertal i Folketinget, fordi antallet af selvejende landmænd steg, mens adelens andel var vigende. Forfatningskampen var på den baggrund en kamp mellem en voksende bondestand og en hensygnende adelsstand. Kampen var et udtryk for, at landmændene fik større økonomisk og politisk betydning, hvorfor adelens privilegier løbende blev beskåret.

Som et vigtigt element i den politiske kamp var de folkelige bevægelser, der fik meget stor betydning i de sidste årtier af det 19. århundrede. Folkehøjskolerne udviklede både landbefolkningens skolekundskaber og deres forståelse for demokrati. Andelsbevægelsen var heller ikke blot en effektiv økonomisk måde at organisere sig på – det var også en demokratisk måde at samarbejde på. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet udviklede i den samme periode arbejdernes solidariske og demokratiske tænkning. Derfor blev den folkelige demokratiopfattelse udviklet markant i den periode, hvor forfatningskampen fandt sted. Det var afgørende for, at overgangen til et parlamentarisk demokrati i Danmark kom til at forløbe temmelig udramatisk.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Monarkier
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
imageBiografier
lexiconLeksikon