Landboungdommens fritid i midten af 1950´erne.
Skemaet viser den mer-arbejdstid, som de unge i landbruget måtte præstere i forhold til erhverv uden for landbruget, opgjort i en videnskabelig undersøgelse fra 1957. De gennemsnitlige transporttider er medregnet. De medhjælpende familiemedlemmers store arbejdsindsats er påfaldende. Om sommeren måtte de stå op en time før resten af gruppen. Husmødrenes og deres døtres lange arbejdstid kan forklares med opgaverne i forlængelse af aftensmaden og det yderligere markarbejde i højsæsonen.