Fotografi fra oktober 1962 fra Odense Staalskibsværft i Lindø.
I oktober 1962 gik flagene til tops på Lindø-værftet, fordi det første skib - tankskibet T. S. Petersen - blev afleveret. Selv om det var en festdag kunne det ikke skjules, at der havde været store problemer undervejs. Køberen - Standard Oil of California - havde forsøgt at slippe ud af kontrakten, og byggeriet var trukket meget længere ud end forventet.