Portræt af Wilhelm 1, preussisk konge fra 1861 og tysk kejser fra 1871.
Wilhelm 1 blev konge i Preussen efter sin bror i 1861, og da Otto von Bismarck året efter blev udnævnt til Kansler kom der fart på samlingen af de tyske stater. Da Wilhelm 1 i januar 1871 blev udråbt som tysk kejser blev der ført en meget aktiv politik for at få befolkningen i det forenede Tyskland til at slutte op bag nationen og kejseren. Overalt i Tyskland blev der opført statuer og ”Denkmal-monumenter” af kejseren.