Bespisning af børn i Ansgar menighedshus i Flensborg fra 1935.
Det danske mindretal i Sydslesvig bestod overvejende af mennesker fra de dårligste sociale lag. Det var mest arbejdere i Flensborg og landarbejdere og husmænd i sognene tæt ved den nye dansk-tyske grænse. I Flensborg var der blandt andet bespisning af mindretallets børn. Mange "feriebørn" er gennem årene blevet sendt på længere ophold hos familier i Danmark.