Portrætfoto af Frederik VIII (1843-1912).
Frederik VIII blev konge i 1906 ved sin fars – Christian IX´s – død. Han døde allerede seks år senere og hans betydning var derfor beskeden. I modsætning til sin far var Frederik en klar tilhænger af parlamentarismen, og han havde et udmærket forhold til venstre-flertallet i Folketinget. Det kan være en grund til at han var en vellidt konge.