Grundloven fra 1849 bestemte, at Rigsdagen skulle bestå af to kamre; Folketinget og Landstinget. Men der var ingen bestemmelser om, hvilket af kamrene der var det vigtigste. Fra 1872 havde Venstre flertal i Folketinget og Højre i Landstinget, og det var uklart, hvem der havde ret til at danne regering. Frem til 1901 bevarede Højre – støttet af Kongen – regeringsmagten, og styrede i lange perioder uden om folketingsflertallet.