Ifølge den danske Grundlov fra 1849 havde Kongen meget stor indflydelse på den lovgivende og den udøvende magt. Det skabte store problemer under forfatningskampen. Kong Christian IX valgte at støtte Højre i spørgsmålet om regeringsmagten, selv om Venstre havde flertal i Folketinget. Også efter systemskiftet i 1901 var der i de første årtier problemer med, at kongemagten ville blande sig i de politiske beslutninger.