v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Lov om genoprettelse af tjenestemandsstanden" ("Gesetz zur Wiederherstellung des Berufsbeamtentums")

En lov udstedt den 7. april 1933, som gjorde det muligt at afskedige kommunistiske og "ikke ariske" tjenestemænd fra det offentliges tjeneste. Også alle de tjenestemænd, der ikke gik betingelsesløst ind for staten, kunne fratages deres stillinger. På den måde blev det muligt for nationalsocialisterne helt vilkårligt at rense forvaltningen for uønskede - for det meste republikanske og socialdemokratiske - tjenestemænd. I virkeligheden var det ikke ret mange embedsmænd, der måtte forlade deres poster; loven førte nemlig til mange embedsmænds vidtgående "tilpasning".
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.