Et parti, stiftet i 1948, der særligt henvender sig til det danske mindretal i Slesvig og friserne i Nordfrisland. SSW orienterer sin politik tæt op ad den samfundsmæssige og økonomiske udvikling i Skandinavien. I Slesvig-Holsten har SSW siden 1955 været undtaget fra valglovens 5 procents spærreregel, og det har været repræsenteret i Landdagen med ét medlem siden 1962 og to siden 2005.