Oplysningstiden

Oplysningstiden er en betegnelse for en periode i 1700-tallet i Europa, hvor troen på videnskab og menneskelig fornuft voksede frem. Den har en central placering i europæisk selvforståelse, fordi dette fokus på rationelle forklaringer gjorde op med traditionernes og kirkens stærke placering i samfundet. Af vigtige oplysningstænkere kan blandt andre nævnes John Locke, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, François de Voltaire og Immanuel Kant.