Valutareformen (Währungsreform)

Nyordning af det tyske pengevæsen, som var ødelagt af politiske og/eller økonomiske årsager. Ordningen baserede sig på indførelsen af nye penge og en reform af den økonomiske politik. Med valutareformen af 20. juli 1948 skulle inflationen - der skyldes det enorme misforhold mellem pengeomløb og vareudbud - bringes under kontrol i de vestlige besættelseszoner. Valutaloven planlagde - foruden en udbetaling af 60 DM per person - en reduktion af den hidtidige Rigsmarks værdi til højst en tiendedel. Løbende aftaler så som lønninger og gager, husleje og pensioner blev omlagt i forholdet 1:1. Allerede den næste dag var butiksvinduerne og butikkerne igen stopfyldte, og det sorte marked forsvandt sporløst. Valutareformen forårsagede imidlertid også hurtige prisstigninger og en eksplosiv stigning i arbejdsløsheden. Sovjetunionen svarede igen på reformen med en pengeombytning i samme forhold og med blokaden af Berlin.