Gründerzeit (Den tidlige industrialiseringsfase)

Betegnelse for tidsrummet fra Rigets grundlæggelse i 1870 frem til 1. verdenskrigs begyndelse i 1914. Med afslutningen på den tysk-franske krig - og især efter udnævnelsen af Kong Wilhelm II til tysk kejser i 1888 - begyndte en ny epoke med et europæisk våbenkapløb og konkurrence om kolonierne, hvilket i sidste ende førte til 1. verdenskrig. I denne periode stod også arkitekturen over for nye opgaver, da der var boligmangel i mange byer som følge af industrialiseringen. For at lindre bolignøden blev der hovedsageligt opført huse i flere etager. Typisk for byggestilen i Gründerzeit-arkitekturen var de fire- til seksetagers blokbebyggelser med deres rigt dekorerede facader. I tidens flerfamiliehuse afspejlede etageopbygningen beboernes sociale status. Den første etage blev ofte betegnet som "den pæne etage" og var med højt til loftet og rig stukkatur forbeholdt det velhavende borgerskab. Beboernes sociale status faldt i takt med etagehøjden. Arkitekturen i denne periode kan hovedsageligt henføres til "Historismus". Under Gründerzeit blev der lagt meget vægt på repræsentation, og de funktionelle aspekter var af mere underordnet betydning. Det har senere været et kritikpunkt mod "Historismus".