"Flagstriden"

Politisk strid, der blev ud kæmpet symbolsk - og undertiden håndgribeligt - gennem anvendelse af flagene "Sort-Hvid-Rød" (de tysknationale og antirepublikanske) eller med "Sort-Rød-Gylden" (republikanerne). Striden tydeliggjorde den politiske splittelse i Weimar-Republikkens samfund. Selv om "Sort-Rød-Gylden" havde været det forfatningsmæssige statssymbol siden 1919, blev det bekæmpet og kom også snart i defensiven på de slesvig-holstenske strande. På mange badesteder tårnede klagerne over nedrevne flag og pøbeladfærd sig op, og i 1926 udstedte det prøjsiske indenrigsministerium en bekendtgørelse om Schutz der Reichsfarben in den Seebädern (Beskyttelse af rigsfarverne i søbadene). Den tysknationale terror virkede alligevel: en opgørelse, udfærdiget af det nationalistiske tidsskrift, Fridericus, viste, at der i Westerland kun vejede 24 sort-rød-gyldne flag ved siden af de 298 sort-hvid-røde. I det antisemitiske Heiligenhafen viste tallene endda blot 22 mod 379, i de sort-hvid-rødes favør. Også på badestrandene tegnede der sig et billede af "en republik uden republikanere".