"I hele Tyskland lever man i den forestilling, at en jøde ikke længere kan vise sig offentligt på gaden i vores havomkransede hjemstavn; alle jødiske forretninger i den skulle stå tomme; et jødisk skolebarn lider et konstant martyrium her; at tage på sommerferie her skulle være en raffineret form for selvmord. Det er ikke ophidset tale opfanget blandt brødrene omkring et stambord, men sådan nogenlunde, hvad kan der læses i mange aviser ?" Efter hans erfaring var det dog ikke lykkedes den antisemitiske propaganda "fuldstændigt at fordærve folkets sunde sindelag og vende det mod os." Jøden i den slesvig-holstenske provins støder ikke på personlig bagtalelse, selv ikke der, "hvor endog det parti, der er os mest fjendtligt stemt, vil blive valgt".