Først den 28. juni 1902 udkom en skriftlig udgave af de reformer, som kejser Wilhelm II allerede havde forkyndt i sin "Kieler Erlaß" (Kieler forordningen). Deri hedder det, at

"[...] latinskolernes, realgymnasiernes og gymnasiernes studentereksamensbeviser er ligestillede som dokumentation for det nødvendige uddannelsesniveau til officersfaget, og eksamensresultaterne fra de ældste gymnasieklasser berettiger til aflæggelse af prøve som officersaspirant: gymnasieeleverne skal udligne deres manglende kendskab til latin gennem yderligere præstationer i de andre eksamensfag, mens gymnasiernes studenter - for at blive søofficerer - skal kompensere for det manglende kendskab til latin med minimumskarakteren "god" i engelsk og fransk."

En senere ministerial-forordning fra den 27. november 1902 opstillede regler for adgangen til universiteterne:

"Den, der har studentereksamen fra et preussisk eller et tilsvarende anerkendt tysk gymnasium, kan få eksamensbevis fra et realgymnasium ved at aflægge prøve i latin. Den, der har studentereksamenen fra et tysk realgymnasium eller et gymnasium, kan få eksamensbevis fra latinskolen ved at aflægge prøver i latin og græsk, som efter ansøgning også kan udstrækkes til hebræisk."