v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Uddrag af Laurids Skaus tale på Skamlingsbanken 1844

"Men til de andre af mine Landsmænd, de som have Kraft nok i Brystet til at kunne harmes, og Hjerte nok i Livet til at kunne bedrøves, dem vil jeg spørge, om det er gaaet dem som mig, da den Tidende bragtes om i Landet: "Fra nu af skal vort Modersmaal ikke nyde samme Ret og Ære paa Folketinget som det tyske Sprog." Mine Venner! Saalænge det kun var tyske Modstandere, høje og lave, der benyttede deres Stilling og Klogskab til at paatvinge eller paaliste os det tyske Sprog, saa var vort Modersmaal endnu i lovlig Besiddelse af sin naturlige Ret, og det stod i vor Magt, ved Mod og Udholdenhed at tiltvinge os den. Og saa længe det kun var en overmodig Herre eller uvidende Nar, der lod haant om vort danske Sprog i Sammenligning med det tyske, saa kunde vi tugte Fornærmeren, og vor nationale Ære stod uplettet. Men vort Modersmaals Degradation forkyndtes os i Lovens Navn, i hans Navn, som er alle sine Undersaatters Fader, som er den danske Nations Repræsentant, dens Æres fødte Værge. Da spurgte jeg mig selv: Hvorfor er dette sket og hvorledes har det kunnet komme? Er det maaske en Vildfarelse af mig, at mit Modersmaal har nogen Ret eller nogen Ære? Mine Venner! Hvad Modersmaalet egentlig er, og hvori dets Hellighed egentlig bestaar, det formaar jeg ikke tilfulde at gøre Rede for, og beder de lærde Mænd om at udgrunde og forklare os det. Men det ved jeg, at naar nogen ringeagter og forhaaner mit Modersmaal, saa er det for mig, som om de ringeagtede og forhaanede mine Venner og Kammerater, alle mine Bysbørn, hele Sognet, hele Nationen, med et Ord: forhaanede alle dem, som mit Hjerte hænger ved; thi det er Modersmaalet, som knytter mig til dem alle; det er Modersmaalet, som har bragt deres Tanker og følelser over til mig og mine til dem; det er Modersmaalet, der bestandig gaar frem og tilbage imellem dem og mig, som Glædens eller Sorgens, Haabets eller Bekymringernes Budskab, som bringer det, der ligger allerinderst, allerdybest i deres Sjæle, det bedste, det sandeste, det ægteste, de eje til mig, og fra mig til dem."

I sin tale gjorde Skau indsigelse mod kongens beslutning om, at det danske sprog kun måtte bruges af de medlemmer af Slesvigs stænderforsamling, der ikke kunne tale tysk

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

lexiconLeksikon
quotesCitater
bibliographyLitteratur