Allerede før 1914 hørte denne hetzsang til standardrepertoiret for antisemitisme ved talrige tyske badesteder langs Nord- og Østersøen. Her det tredje og sidste vers fra den oprindelige version, som senere skulle blive overgået af forskellige endnu mere giftige antisemitiske udgaver:

"Es herrscht im grünen Inselland ein echter deutscher Sinn.

Drum alle, die uns stammverwandt, ziehn freudig zu dir hin.

An Borkums Strand nur Deutschtum gilt, nur Deutsch ist das Panier:

:Wir halten rein den Ehrenschild Germanias für und für!:

Doch wer dir naht mit plattem Füssen, mit Nasen krumm und krau,

Der soll nicht deinen Strand geniessen, der muss hinaus, der muss hinaus!

Hinaus!"

("Der hersker i det grønne ørige et ægte tysk sind,

Derfor alle, der er stammebeslægtet, drager glad til dig hen.

Ved Borkums strand har kun tyskhed værdi, kun tysk er parolen:

Vi holder Garmaniens æresskjold rent i al fremtid!:

Men den som besudler dig med platte fødder, med krum og rynket næse,

Han skal ikke nyde din strand, han må ud, han må ud!

Ud!")