v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Valgresultaterne for det slesvig-holstenske NSDAP under Weimar-republikken og de regionale forskelle © izrg

I Slesvig-Holsten blev der allerede ved rigsdagsvalget 20. maj 1928 taget hul på en bemærkelsesværdig politisk udvikling: samlet set fik NSDAP kun 4,1 % af stemmerne og forblev et yderligt parti; men i Ditmarsken fik de 18 % af stemmerne og i Kreds Steinburg over 10 %. Totalt set foretrak de fleste af provinsens højreorienterede vælgere stadigt DNVP, der med 22,9 % var det næststørste parti efter Socialdemokratiet med 35,1 %.

NSDAP fik sit gennembrud i Slesvig-Holsten mellem 1928 og 1930: hvor det før 1930 repræsenterede mere nationalistiske grupperinger, så dominerede det derefter hele det højreorienterede politiske spektrum. I 1930 slog NSDAP´s enestående valgsucces igennem både i Riget og i provinsen. Derimod betød valget i 1930 ikke en samlet styrkelse af højrefløjen. Der var snarere tale om en omfordeling, som faldt mere dramatisk ud i Slesvig-Holsten end i resten af Riget. Her var der tale om en sand åreladning af DVP og DNVP. "Landbobevægelsen" krævede en radikalisering, og NSDAP tilbød med deres aggressive og tilsyneladende handlekraftige optræden et nyt radikalt alternativ til de traditionelle forbunds skuffede tilhængere. Rent ideologisk var der ingen eller kun marginale forskelle.

Ved julivalget i 1932 kunne NSDAP endnu en gang nærmest fordoble sine stemmetal - på provinsplan til 51,1 %. Denne gang kunne der også noteres et indhug i SPD´s vælgerskare - med lokale og regionale udsving - så NSDAP blev det største parti endog i byerne, selv om de stadigt savnede absolut flertal de fleste steder.

Nationalsocialisternes valgsucces havde et meget forskelligt regionalt præg. For det første var der en klar forskel mellem land og by: NSDAP fik sine dårligste resultater i provinsens industrielle centre, hvor arbejderpartierne dominerede i arbejdermiljøerne, og SPD forblev størst frem til 1932. På landet var forholdene anderledes, men stadigt med regionale forskelle. På Geestrücken opnåede NSDAP i begyndelsen af 1930´rne helt op til 80 %, altså en næsten total opbakning fra befolkningen. I marsken ved Elben og vestkysten var situationen anderledes, men samlet set også pro-nationalistisk, og Ditmarsken og Eiderstedt udviklede sig til NS-højborge. Derimod havde NSDAP ingen særlig tilslutning i det østlige Hügelland.

Rudolf Heberle forsøgte allerede i 1930´rne og Gerhard Stoltenberg i 1960´rne at forklare disse forhold med udgangspunkt i samfundsmæssige forhold. I det østlige Hügelland dominerede godsejerne med klare konsekvenser for befolkningens klassetilhørsforhold og opfattelse af samme. I marsken var der også væsentlige forskelle mellem stor- og småbønder såvel som landarbejdere. Begge steder hævdede det sædvanlige udvalg af partier sig. På den fattigere gest var den sociale forskel mellem jordejende bønder og klasserne herunder langt mindre. Her herskede en følelse af fælles interesser og et socialt landboliv, som blev holdt i live af romantiske traditioner. Derfor slog nationalsocialisternes parole om "folkefællesskab" stærkt igennem her.

Mens NSDAP havde valgsucces i Ditmarsken og Steinburg allerede i 1928 og efterfølgende regulært tromlede hen over indlandet og vestkysten med deres agitation i landområderne, indfandt succesen sig først tidsmæssigt forskudt i Kreds Sydtønder. Her var landbrugsstrukturerne ellers de samme, og man havde yderligere oplevet de drastiske konsekvenser af den nye grænsedragning i 1920 med kredsens deling. Som en hovedårsag nævner Wilhelm Koops (1993) NSDAP´s sene profilering med hensyn til organisation og frontfigurer og især et manglende propagandistisk engagement. Men efter en begyndende tilslutning blandt friserne i 1930 kom gennembruddet så meget desto stærkere i den samlede kreds; i marts 1933 nåede NSDAP her sin største tilslutning med 73,5 %.

NSDAP´s vækst begyndte også først i 1931 i by- og landkredsen Flensborg. Bortset fra NSDAP´s personproblemer var det her af betydning, at arbejderbevægelsen var stærkt forankret i byens industriområder, mens der i de landlige områder var en toneangivende traditionel landmandsklasse, som fortsat følte sig repræsenteret af DNVP. Denne landlige elite havde holdt fast i en blandingsøkonomi og blev derfor først ramt af den økonomiske krise i 1931. I industribyen Neumünster gjaldt det, at et tidligt nationalsocialistisk engagement i byen i 1925 kun havde haft begrænset succes, men at bevægelsens gennembrud kom fra 1930 med agitationen på landet i kreds Bordesholm. Lauenburg som et sidste eksempel: Her vandt NSDAP i begyndelsen kun tilhængere i byerne, hvor Mölln uden sammenligning blev "kredsens brune hovedstad". Vælgerpotentialet lå i småbyernes protestantiske befolkning, især håndværkere og erhvervsdrivende. Da landbrugets økonomiske situation var relativt stabilt som følge af blandingsøkonomien, kunne NSDAP først i 1931 bryde igennem til landbefolkningen ved at infiltrere landbrugernes interesseorganisation, "Land- und Bauernbundes".

Se også:

"Landboerbevægelsen" og bonde-attentatmanden Claus Heim
Deutschnationale Volkspartei (DNVP) (Det Tysknationale Folkeparti):
Resulater af rigsdagsvalgene
Bemærkning
Et påtrængende valgopråb.
Landbobevægelsen

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier