Jødeaktion

Den rolle, som den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, spillede ved redningen af de danske jøder og hans interesser og motiver angående deres deportation, bliver bedømt forskelligt af forskerne.

Best gav efter krigen selv udtryk for, at han havde foranstaltet redningen af de danske jøder. Denne version modsiges af bl.a. historikeren Ulrich Herbert, der har en anden forklaring på det forhold, at Best lod det planlagte tidspunkt for arrestationerne lække til den "skibsfartssagkyndige" Georg F. Duckwitz. Den tyske embedsmand var klar over, at de danske jøder var blevet informeret om den forestående antijødiske foranstaltning. Derfor ville arrestationen af et stort antal danske jøder kun være mulig gennem en stor indsats i form af razziaer og intensiv bevogtning af den danske kyst. Ved at forberede deportationen offentligt og ved at lade informationerne sive skulle panikken blandt de danske jøder vokse og flugtbestræbelserne dermed forstærkes: "I betragtning af Bests forhistorie må spekulationerne om, at Best ville "redde" jøderne, vel anses for absurde. Yderligere bliver det tydeligt, at Best - da det viste sig, at det ikke længere var muligt, eller det var for krævende at pågribe de danske jøder - bidrog til at fordrive jøderne fra Danmark: i betragtning af de politiske forhold i landet og situationen i de sidste septemberdage i 1943 var det for ham den nemmeste vej ud af en kompliceret situation, som han selv havde skabt med sit telegram fra den 8. september." (Ulrich Herbert) Best motiver for at deportere de danske jøder bliver også diskuteret. Enkelte historikere mener, at taktiske overvejelser, magtpolitisk rivaliseren og personlig ærgerrighed var udslagsgivende. John T. Lauridsen forklarer f.eks. Bests interesse med ønsket om at genvinde en stærk position i Danmark efter den danske regerings tilbagetræden den 29. august 1943. Mange forskere anfører, at der ikke ses afgørende tegn på "et eksplicit jødefjendskab" hos Best. Herbert henviser omvendt til, at Best - som de fleste SS-førere - havde "et politisk mål sui generis [af sin slags]": "hans fremgangsmåde beroede også i Danmark på den til hver en tid forfægtede og gang på gang forklarende overbevisning, at jøderne skulle fordrives fra tysk interessesfære og om nødvendigt også udryddes; denne så at sige objektive nødvendighed var set fra hans synspunkt helt uafhængig af hans personlige følelser over for jøderne."