v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Dr. Hanns Martin Schleyer

Født 01. 05. 1915 i Offenburg
Død 18. 12. 1977

Hanns M. Schleyer trådte i 1933 ind i SS og engagerede sig under sine retsvidenskabelige studier både i en duellerende forening og i "Nationalsozialistischen Deutschen Studentenbund". Efter at have afsluttet studiet ledede han studenterforeninger i Heidelberg, Innsbruck og Prag. I 1943 tiltrådte han en stilling ved "Zentralverband der Industrie für Böhmen und Mähren". Efter at have været i fransk krigsfangenskab var han først ansat ved Industri- og handelskammeret, før han i 1951 begyndte sin karriere i forvaltningen ved Daimler-Benz AG i Stuttgart, hvor han endte som medlem af bestyrelsen i 1959. Efter flere år i spidsen for "Verbandes der Metallindustrie Baden-Württemberg" - hvor Schleyer blev regnet som en ubøjelig "opvigler" under arbejdskampene - blev han i 1973 formand for "Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände" (BDA) og i 1977 yderligere formand for "Bundesverbandes der Deutschen Industrie" (BDI). Den 5. september 1977 blev han i Köln bortført af medlemmer af RAF - hans chauffør og tre sikkerhedsfunktionærer blev skudt - i et forsøg på at fremtvinge frigivelsen af fængslede RAF-terrorister. Forbundsregeringen besluttede ikke at give efter. Da det den 18. oktober lykkedes specialenheden "GSG 9" fra den tyske grænsebevogtning at befri et rutefly, der var bortført af palæstinensiske terrorister som støtte for RAF´s krav, begik tre ledende RAF-terrorister selvmord i fængslet. Bortførerne skød Schleyer, og hans lig blev fundet i en bils bagagerum i det elsassiske Mulhouse den 19. oktober. Uheld i eftersøgningen havde forhindret hans befrielse.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.