tilbage

Sammen med Gudrun Ensslin satte Andreas Baader i april 1968 ild på to varehuse i Frankfurt for at protestere mod Vietnam-krigen - som straf blev han idømt tre års fængsel. Under en midlertidig løsladelse flygtede Baader i 1969 til Frankrig, men blev imidlertid fængslet igen i april 1970. Måneden efter organiserede Gudrun Ensslin og Ulrike Meinhof hans befrielse fra fængslet, og Baader-Meinhof-gruppen var født. De lod sig herefter uddanne som terrorister i Jordan. I de følgende to år foretog gruppen som RAF talrige bankrøverier og bombeangreb. Baader blev anholdt i Frankfurt i juni 1972, og i april 1977 blev han idømt livsvarigt fængsel på grund af mord og mordforsøg. Den 18. oktober 1977 tog Baader - på samme tid som nogle medfanger - sit eget liv i cellen i Stuttgarts fængsel. Det skete, efter at forbundsregeringen havde afvist at lade sig presse til at frigive dem trods bortførelsen af arbejdsgiverformanden Hanns Martin Schleyer, og efter at specialenheden "GSG 9" fra grænsebevogtningen havde befriet et bortført passagerfly.