tilbage

Efter skuddet mod studenten Benno Ohnesorg ved demonstrationen mod den persiske shahs besøg i juni 1967 krævede Ensslin - tidligere studerende i tysk, engelsk og pædagogik - en voldelig reaktion på den statslige voldsudøvelse. Sammen med Andreas Baader satte hun i april 1968 ild på to varehuse i Frankfurt for at protestere mod Vietnam-krigen - som straf blev hun idømt tre års fængsel. Under en midlertidig løsladelse flygtede Ensslin i 1969 til Frankrig. Sammen med Ulrike Meinhof organiserede hun i maj 1970 Baaders befrielse fra fængslet, og Baader-Meinhof-gruppen var født. De lod sig herefter uddanne som terrorister i Jordan. I de følgende to år foretog gruppen som RAF talrige bankrøverier og bombeangreb. Ensslin blev anholdt i Hamborg i juni 1972, og i april 1977 blev hun idømt livsvarigt fængsel på grund af mord og mordforsøg. Den 18. oktober 1977 tog Ensslin - på samme tid som nogle medfanger - sit eget liv i cellen i Stuttgarts fængsel. Det skete, efter at forbundsregeringen havde afvist at lade sig presse til at frigive dem trods bortførelsen af arbejdsgiverformanden Hanns Martin Schleyer, og efter at specialenheden "GSG 9" fra grænsebevogtningen havde befriet et bortført passagerfly.