v i m u . i n f o
Deutsche version

"De umalede billeder" © izrg

Den 23. august 1941 nåede fordømmelsen af Nolde sit højdepunkt: det tyske "Reichskulturkammer" meddelte maleren i et anbefalet brev, at hans værker ikke opfyldte kravene, og at han ville blive udelukket fra "Reichskammer der bildenden Künste". Dermed blev Nolde forbudt at udøve enhver form for arbejde, der havde med billedkunst at gøre.

"Maleforbuddet" ramte den slesvig-holstenske kunstner hårdt: penslerne gled ham regulært af hænde. Udadtil bøjede Nolde sig for forbuddet, men psykisk led han stærkt under det. Tilbud om at emigrere, endda til nabolandet Danmark, afslog han. Han trak sig tilbage til Seebüll.

I 1938, et år efter hans 70-års fødselsdag og tre år før det udtalte "maleforbud", begyndte Nolde i et diskret, afsides hjørne af huset at arbejde med sine såkaldte "umalede billeder". Dette kan forklares med, at Nolde allerede i 1937 - senest med udstillingen "Entartete Kunst" - følte sig trængt. Hans "indre emigration" begyndte altså allerede før 1941.

Hooge-akvarellerne regnes som de "umalede billeder"s forløbere. De blev frembragt i påsken 1919 på den nordfrisiske Hallig Hooge under lignende forudsætninger og i en tilsvarende situation i stor ensomhed. Også de blev - som de senere "umalede billeder" - efterfølgende til store, rigtige malerier. Tyve år senere - mellem 1938 og 1945 - opstod så de "umalede billeder": Nolde malede hemmeligt flere hundrede akvareller. Serien af "umalede billeder" var et led i Noldes kunstneriske udvikling, som igen og igen var præget af faser af tilbagetrækning, hvor han i selvvalgt isolation frembragte billedserier af en helt egen type.

De ydre omstændigheder satte deres spor i Noldes kunstneriske produktion: nu kunne han ikke længere male i naturen eller efter modeller. Han var henvist til sine indre billeder, sine erindringer og fantasier. Kunstneren prøvede at finde en vej ud af sine vanskeligheder gennem sin forestillingsevne.

På den tid opstod der kun et eneste "umalet billede", hvor Nolde tilsyneladende forholdt sig kritisk til nationalsocialismen. Billedet "Streitende" (stridende) kan tolkes som et politisk billede. På dette billede mødes to ulige grupper på en bro (en spændingsbue). Gruppen, som kommer fra billedets nederste venstre side, er underlegen. Den anden gruppe, som kommer fra billedets øverste højre del, er delvis i uniform og virker aggressiv. I billedets centrum står talsmanden for gruppen til højre. Han bærer en samtidig uniform og har knyttet næven. Det virker, som om Nolde har afbildet en SA-mand i aktion. Markant er den røde støvle, der er fremhævet og drejet udad. Ville Nolde gøre nar ad den uniformerede? Bagved manden med de røde støvler gemmer der sig en stikker, der med udstrakt rød pegefinger peger på persongruppen til venstre, som kunne minde om en fremstilling af "de hellige tre konger". Det virker som om, stikkeren har blod på sine hænder. Den tredje person i gruppen til højre er et menneske, der vender sig bort og giver indtryk at være forvirret, ængstelig og ulykkelig. Er det en medløber? Farverne på dette billede er truende mørke, især farverne til højre er dystre, hvorimod den venstre side er lysere. Samlet set virker billedet kvælende og foruroligende. Det afspejler Noldes betrængte situation på den samme tid.

De mange hundrede "umalede billeder" viser meget udtryksfuldt den stædige malers urokkelige holdning. I kunstnerisk henseende gav Nolde ingen indrømmelser under hele NS-tiden. Hans billedlige udtryk lavede han aldrig om på.

Se også:

"Streitende"
Udstillingen "Entartete Kunst"
"Gaut der Rote"
Ada og Emil Nolde

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon