v i m u . i n f o
Deutsche version

Strejkebrydere

Strejkebryderens rolle er ogs omstridt i dag, som det kan ses af et lserbrev af Rudi Jrgensen fra Eckernfrde, der her reagerer p en artikel af Flensborg-historikeren Uwe Danker i "Jahrhundert-Story" fra 1999 om metalarbejderstrejken.

"Under strejken 56/57 havde hverken de strejkende arbejdere eller metalvirksomhederne og strejkebryderne ret. P to punkter har De ikke rigtigt fat i de faktiske hndelser fra dengang:

1. De "uorganiserede" kom ikke i virkelig nd dengang. Jeg selv var og er ikke medlem af IG Metall, men jeg blev fortalt af metalkolleger fra Kiel, Flensborg og Eckernfrde, at alle stadigt kunne blive medlemmer af IGM ved strejkens begyndelse og alts ogs modtage strejkepenge. Fagforeningen nskede ikke at gre nogen til strejkebryder. Strejkebryderne kom ikke i nd, som de sagde, men de ville sl mnt af deres kollegers nd. Jeg kender ikke til nogen strejkebryder, der efter en vellykket strejke har givet afkald p resultaterne. Strejkebryderens motto er at leve p bekostning af andre.

2. Deres sammenligning af IG-Metall-aktionerne med SA-indsatserne er drlig. Ogs selv om man er imod sdanne fagforeningsaktioner, at sammenligne dem med SA-indsatser bagatelliserer nazi-diktaturet og dets mordkolonner. Hvis De absolut vil sammenligne med NS-tiden, s vil det nrmere passe p udtalelsen fra Slesvig-Holstens davrende indenrigsminister, Helmut Lemke, som skldte strejkevagterne ud for at vre "terrorister"."

Forfatteren Uwe Danker imdegik denne kritik, idet han fortsat fandt den offentlige opsgen og udpegning af strejkebryderne i deres private milj for sammenlignelig med SA-aktiviteter. "Konflikter og meningsudvekslinger m standse uden for menneskenes private sfre, ellers er der bnet op p vid gab for enhver magt", skrev Danker i sit svar.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.