Allerede før 1914 hørte denne hetzsang til standardrepertoiret for antisemitisme ved talrige tyske badesteder langs Nord- og Østersøen. Her det tredje og sidste vers fra den oprindelige version, som senere skulle blive overgået af forskellige endnu mere giftige antisemitiske udgaver:
"Es herrscht im grünen Inselland ein echter deutscher Sinn.
Drum alle, die uns stammverwandt, ziehn freudig zu dir hin.
An Borkums Strand nur Deutschtum gilt, nur Deutsch ist das Panier:
:Wir halten rein den Ehrenschild Germanias für und für!:
Doch wer dir naht mit plattem Füssen, mit Nasen krumm und krau,
Der soll nicht deinen Strand geniessen, der muss hinaus, der muss hinaus!
Hinaus!"
("Der hersker i det grønne ørige et ægte tysk sind,
Derfor alle, der er stammebeslægtet, drager glad til dig hen.
Ved Borkums strand har kun tyskhed værdi, kun tysk er parolen:
Vi holder Garmaniens æresskjold rent i al fremtid!:
Men den som besudler dig med platte fødder, med krum og rynket næse,
Han skal ikke nyde din strand, han må ud, han må ud!
Ud!")