v i m u . i n f o
Deutsche version

Tidevand

Regelmæssige udsving i højden på havoverfladen, som for de fleste haves vedkommende foregår i en fast cyklus af 12-13 timer. Det hedder flod, når vandet stiger fra lavvande til højvande, og ebbe, når det falder igen. Ebbe og flod tilsammen danner et tidevand. Forskellen mellem vandniveauet ved ebbe, henholdsvis flod benævnes tidevandsforskellen. Ved den tyske Nordsøkyst er den ca. 3,5 meter, men ved Østersøen er den ubetydelig (ca. 17 cm i Kiel). I Danmark optræder den største tidevandsforskel i Vadehavet - ca. 2 meter ved Rømø - mens den er under ½ meter i de indre farvande.

Tidevandet er påvirket af månen. Månen drejer rundt om jorden, og sammen drejer de om solen. De danner et system af to himmellegemer, som roterer om et fælles omdrejningspunkt. Da månens tiltrækning drager jordens vandmasser mod sig, opstår der et "flodbjerg" på den side af jorden, der er nærmest månen. På grund af centrifugalkraften dannes der et andet og mindre "flodbjerg" på den side af jorden, som er længst væk fra månen. Derfor har man to gange ebbe og to gange flod i løbet af et døgn. Da jorden drejer sig om sin egen akse for hver 24 timer og 50 minutter, indtræffer floden hver dag ca. 50 minutter senere end dagen før. Når solen, månen og jorden befinder sig på den samme akse (ved fuldmåne og nymåne) virker kræfterne endnu stærkere, og denne særligt høje tidevandsflod kaldes da for springflod.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.