v i m u . i n f o
Deutsche version

Brief Emil Noldes

".... Desuden beder jeg Dem, højtærede hr. minister, om at ophæve den nedrakning, der er blevet rettet mod mig. Jeg opfatter denne som specielt hård og også besynderlig, da jeg allerede før den nationalsocialistiske bevægelse næsten som den eneste tyske kunstner åbent har kæmpet imod den udenlandske indflydelse på tysk kunst, imod den tvivlsomme kunsthandlerbranche og imod Liebermann- og Cassirertidens rævestreger. En kamp mod en stor overmagt, som igennem årtier har bragt mig materiel nød og ulemper. Da Nationalsocialismen satte betegnelsen `entartet´ og `dekadent´ også på min kunst, opfattede jeg det i høj grad som en fejlvurdering, for sådan er den ikke. Min kunst er tysk, stærk, besk og inderlig. Efter Nordslesvigs afgivelse ville det have været politisk nemt for mig at optræde som en fejret kunstner i hele verden, hvis jeg ikke altid havde sat min tilknytning til det tyske i forgrunden og ved enhver lejlighed i ind- og udland kampberedt og åbenlyst har bakket op om partiet og staten, og dermed - til trods for den personlige nedrakning eller måske nærmere på grund af den - har været i stand til at overbevise om Nationalsocialismens betydning på verdensplan ..."

Uddrag af et brev fra Emil Nolde 2. juli 1938 til Joseph Goebbels. Nolde henvendte sig i et personligt brev til den tyske propagandaminister, fordi han frygtede for sine konfiskerede billeder. Han henviste i dette brev til sit medlemskab af NSDAPN og bad Goebbels om at give ham hans billeder tilbage. Henvisningen til medlemskabet er i og for sig forståelig, da Nolde følte sig presset. På dette tidspunkt forekom det ham, at hans kunstneriske eksistens i høj grad var truet, hvilket faktisk også var tilfældet med nationalsocialisternes bandlysning. Nolde havde et meget tæt, næsten sentimentalt forhold til sine billeder og ville derfor forståeligt nok have dem tilbage for enhver pris, men i den følgende del af brevet forsøgte han regulært at indynde sig: han understregede sin position som nordisk tænkende nationalist og som forkæmper for det tyske. Han gjorde det klart for Goebbels, at nationalsocialisternes forfølgelse af hans kunst var en misforståelse. Og Nolde var heldig, brevet havde sin virkning. I begyndelsen af 1939 fik han i det mindste "Das Leben Christi" og tre andre malerier tilbage.

Efter anden verdenskrig blev brevet pinligt for Nolde. I sin selvbiografi prøvede han at fremstille sig selv som nationalsocialisternes offer, der angiveligt allerede i begyndelsen af "Det tredje Rige" havde den opfattelse, at "anstændighed og moral" i stort omfang gik tabt på samme tid.

Kilde: Zit. nach: Schmidt, Diether: In letzter Stunde. 1933-1945. Schriften deutscher Künstler des 20. Jahrhunderts, Teil II, Dresden 1964, S. 152f.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon