Boghvedegrød - den fynske nationalret?

Om Fyn og fynboernes særlige forhold til boghveden fortalte Arent Berntsen i sin store Danmarks- og Norgesbeskrivelse fra 1656:

Men ligesom den maadelige fede Jord giffver det bedste Byg oc Haffre; oc den middel-sandige Jord frembær den reniste oc klariste Rug, som nogen steds udi disse Lande (Halland undertaget) voxer - oc det saa rundeligen - at indbyggerne icke allene til deris Landgilde oc egen Fornødenhed kunde haffve, men endoc saa icke uden Fordel, stor Mængde til Fremmede kunde hafve at afhende: Saa er i lige maade, den heel tørre Sand-Jord synderlig beqvem oc Fructbar til Boghvede, paa hvilcken Sæd oc derfore dette Lands Indbyggere, mere end andre Landers dem særdelis meget beflite, saa at offte sees gancske Bymarcke, som nesten med idel Boghvede ere tilsaade. Oc det, effterdi samme sandig tørre Marcke til for-Sæd er saaledis tilgeneget, at den der udi slig Mengde streffne voxer, at aff dessen skiøne Boghvede Gryn, som Indvaanerne vide at berede, de icke alene sig selff til god Ophold oc nafnkundig Spise, idelig kunde haffve at bruge: Men endoc med det øfrige vit omliggende Lande kunde forsørge.

Og så kaldte Arent Berntsen oven i købet boghvedegrøden for "Fynbogrød"!

Kilde: Arent Berntsen 1971, s.95-96