v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Egnen og indbyggerne mellem Flensborg og Dagesbüll

"... Vi passerede Storkum, her talte de daarligt Tydsk, med eet aab[n]ede de et Skab, der var en Seng der laae et lille Barn. »Naa, din lille Strik, min smukke Dreng!« sagde en Skrædder der, nu hørte jeg de talte Dansk; »ja det kunne vi Alle her«, sagde de, »men i næste Landsby begynder frisisk.« — Vi kom der, Folkene ere lidet høflige, ikke en eneste Hilse og hilsede man dem fik man et kort Nik, Ingen toge Hattene af; for at passere saa lidt af Marsken [som] mueligt gik vi ikke gjennem Leck; ved det sidste Vertshuus i Geestlandet, havde nyelig Oxholm maatte overnatte, da Veiene nu bleve ufremkommelige, Marsken begyndte; Veien var opløst Jord, Hestene sank dybt i ved hvert Skridt og saa maatte man op paa Digerne hvor Husene laae i Læ og hvor man ventede at styrte ned. — Engene stode under Vand, saa de saae ud, som hele Søer; det Hele forekom mig at ligne noget finsk; hele Kornmarker stode i Vand efter Regnen. Valske Bønner dyrkedes meget. — Husene vare alle murede med brændte Steen, men bemossede; alle Farver maatte være paa en Malers Pallet, skulde han male disse; her var Skorstene og ikke som paa Breitenburg store Diler; Alt saa fattigere ud. Kom Kl: 12 til Dagebül, et usselt Hul; uvenlige Folk. — Kysten flettet med Straa at den ei skulde slikkes bort af Bølgerne, jeg saae en Mand arbeide der paa; to a tre Gange aarlig. ...".

Kilde: Det Kongelige Bibliotek; H.C. Andersens dagbog fra den 29. august 1844

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder