v i m u . i n f o
Dansk version
grenzen politik wirtschaft gesellschaft kultur meer

Den lille pige med svovlstikkerne

Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mrk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mrke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og ngne Fdder; ja hun havde jo rigtignok havt Tfler paa, da hun kom hjemme fra; men hvad kunde det hjlpe! det var meget store Tfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt strkt forbi; den ene Tffel var ikke at finde og den anden lb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til Vugge, naar han selv fik Brn.

Der gik nu den lille Pige paa de ngne smaa Fdder, der vare rde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklde holdt hun en Mngde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjbt af hende; Ingen havde givet hende en Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krllede saa smukt om Nakken, men den Stads tnkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tnkte hun paa.

Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjndt der var stoppet Straa og Klude i de strste Sprkker. Hendes smaa Hnder vare nsten ganske dde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjre godt. Turde hun bare trkke een ud af Bundtet, stryge den mod Vggen og varme Fingrene. Hun trak een ud, "ritsch!" hvor spruddede den, hvor brndte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden brndte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! - Den Lille strakte allerede Fdderne ud for ogsaa at varme disse, - - da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille Stump af den udbrndte Svovlstikke i Haanden.

En ny blev strget, den brndte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dkket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og bler! og hvad der endnu var prgtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see.

Hun tndte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletr; det var endnu strre og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdren havde seet hos den rige Kibmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brndte paa de grnne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hnder i Veiret - da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik hiere og hiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen.

"Nu der der Een!" sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde vret god mod hende, men nu var dd, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjl op til Gud.

Hun strg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet.

"Mormoer!" raabte den Lille, "O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletr!" - og hun strg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig fr vret saa smuk, saa stor; hun lftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fli i Glands og Glde, saa hit, saa hit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud!

Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med rde Kinder, med Smiil om Munden - dd, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var nsten brndt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glde!

Quelle: Lars Bjrnsten

Um diese Inhalte anzusehen, wird der Flashplayer 9 bentigt. Zum Download
multimediaMultimedia
photosAbbildungen
sourceQuellen