v i m u . i n f o
Dansk version
grenzen politik wirtschaft gesellschaft kultur meer

København-erklæringen af 29. marts 1955

I.

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

1. Den personlige friheds ukrænkelighed,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

2. lighed for loven,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

3. tros- og samvittighedsfrihed,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

4. ytrings- og pressefrihed,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

5. forsamlings- og foreningsfrihed,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

6. ret til frit at vælge erhverv og arbejdssted,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

7. boligens ukrænkelighed,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

8. ret til frit at danne politiske partier,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

9. lige adgang til enhver offentlig stilling efter evner, egnethed, og faglige kvalifikationer; med hensyn til embedsmænd, funktionærer og arbejdere i offentlig tjeneste må der ikke gøres forskel mellem personer, der tilhører det danske mindretal, og andre statsborgere,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

10. almindelig, umiddelbar, fri, lige og hemmelig valgret, der også gælder ved de kommunale valg,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

11. ret til at påkalde domstolenes beskyttelse, hvis nogen anser sig for at være krænket i sin ret af myndighederne,

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

12. ret til ligelig behandling, hvorefter ingen må forfordeles eller begunstiges på grund af sin afstamning, sit sprog, sin herkomst eller sin politiske anskuelse.

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

II.

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

Som en følge af disse principper fastslås hermed:

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves.
2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter,
3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene.
4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal.
5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal,
6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere.
7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade.
8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

København-erklæringen af 29. marts 1955

Bekendtgørelse angående det tyske mindretals almindelige rettigheder.

Stats- og udenrigsministeren har den 1. april 1955 på regeringens vegne over for folketinget fremsat nedenstående erklæring om de almindelige rettigheder, der tilkommer personer tilhørende det tyske mindretal i de sønderjyske landsdele:

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland og

under henvisning til artikel 14 i den europæiske konvention, ifølge hvilken alle i de konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal

erklærer den kongelige danske regering til bekræftelse af de for dette mindretal allerede gældende retsgrundsætninger – således som de også har fundet udtryk i den erklæring, som den daværende danske statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 afgav overfor repræsentanter for det tyske mindretal i Nordslesvig (det såkaldte Københavnernotat) – følgende:

1. Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. 2. Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelsen af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter, 3. Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene. 4. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal. 5. Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal, 6. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal og andre statsborgere. 7. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade. 8. det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Folketinget har ved beslutning af 19. april 1955 givet denne erklæring sin tilslutning.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955 H.C. Hansen

Quelle: Udenrigsministeriet, den 7. juni 1955

Um diese Inhalte anzusehen, wird der Flashplayer 9 benötigt. Zum Download
photosAbbildungen
sourceKilder
imageBiografier