v i m u . i n f o
Deutsche version

Minderheit ist, wer will

"Minderheit ist, wer will". Dette liberale princip har været gældende i det dansk-tyske grænseland siden 1955. Alle mennesker i området har ret til at erklære sig som en del af mindretallene, hvis de ønsker det. Med denne personlige afgørelse står det alle frit at melde sig ind i mindretallenes skoler, børnehaver og andre lignende institutioner, ude at myndighederne kontrollerer baggrunden for det.

Princippet er et markant brud i forhold til tidligere. Her var mindretallene historisk definerede. For eksempel blev de dansksindede slesvigere i kejsertiden afkrævet bevis for deres tilknytning, og der var ingen eller få mindretalsrettigheder. Det tyske mindretal i Danmark har haft bedre forhold, fordi de hele tiden har været omfattet af den danske grundlov. Samtidig har Danmark været bange for at lægge sig ud med Tyskland.

Det liberale mindretalsprincip har især haft betydning i Sydslesvig. En stor del af det danske mindretal udgøres i dag af mennesker, som ingen historisk tilknytning har til Danmark. Mange børn i de danske børnehaver og skoler har tyske forældre, og mange tyskere har valgt at arbejde aktivt for mindretallets organisationer. Det hænger både sammen med kulturelle og politiske forhold, men også at det danske mindretal årligt modtager penge fra Danmark til sine institutioner.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier